Denne artikel blev bragt første gang den 3. maj 2019. Mange var glade for at læse den, og derfor bringer vi den igen. Bemærk at artiklen blev bragt første gang, mens Troels Lund Poulsen (V) var beskæftigelsesminister.

Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere bliver hvert år sendt i virksomhedspraktik i butikker som Netto, Bilka og Brugsen som en del af indsatsen for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet. 

Når praktikken er overstået, er det dog kun et fåtal af de ledige, der et år efter praktikken stadig kan trække i arbejdstøjet som ansat i en af landets supermarkedskæder. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Det viser en ny rapport, som konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz har udarbejdet for HK Handel på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Således var det kun syv procent af de kontanthjælpsmodtagere, der afsluttede deres praktikforløb i de første seks måneder af 2017, som i marts 2018 var ansat i et supermarked, viser den nye rapport. 

I alt havde 15 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der var i praktik i 2017's første kvartal, et job knap ét år senere, viser de nye tal. 

Netop ordningen med at sende ledige i virksomhedspraktik er tidligere blevet fremhævet af regeringen (VLAK-regeringen, red.) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) som et af de værktøjer, der er særligt effektivt til at få ledige i arbejde. 

Per Tønnesen, formand for HK/Handel, ser den nye rapport fra Højbjerre Brauer Schultz som et udtryk for, at  virksomhedspraktik-ordningen "overhovedet ikke virker efter hensigten". 

- Meningen med de her praktikforløb er jo at give udsatte borgere fodfæste på arbejdsmarkedet, og tallene viser jo med al tydelighed, at det ikke er det, der sker nu, siger Per Tønnesen til A4 Nu. 

- Til gengæld får supermarkedskæderne adgang til en masse gratis arbejdskraft, og jeg mener, at vi er nået til et punkt, hvor der er tale om rendyrket social dumping med statsstøtte, tilføjer Per Tønnesen. 

Ifølge rapporten, som Højbjerre Brauer Schultz har udarbejdet for HK, har knap en tredjedel af de kontanthjælpsmodtagere, der var i praktik i detailbranchen i 2017 og 2018, deltaget i mere end tre forløb i løbet af de to år. 

Det er mere end en tredjedel flere end de kontanthjælpsmodtagere, der har været i praktik i resten af den private sektor.

HK Handel-formand Per Tønnesen mener, at tallene flugter med den virkelighed, som mange kontanthjælpsmodtagere møder, når de begynder i praktik i et af landets supermarkeder. 

- Vi er desværre bekendt med, at mange praktikanter fra starten får at vide, at der ikke er noget job til dem, når praktikken er slut, siger Per Tønnesen. 

- I stedet bliver de kørt rundt i de her karruseller, hvor man som praktikant bliver sat til at lære sin afløsere op, en uge inden man stopper, fortæller han. 


Coop: Ville gerne ansætte flere 

Hos supermarkedsgiganten Coop medgiver informationsdirektør Jens Juul Nielsen, at koncernen gerne så, at flere virksomhedspraktikanter fortsatte som almindelige ansatte, når deres praktik var overstået. 

- Det kræver, at der er ledige stillinger, men også at den enkelte har lysten og evnerne til at fortsætte i et job hos os, og det er desværre ikke altid tilfældet, siger Jens Juul Nielsen. 

Han afviser dog, at de mange gratis praktikanter er en guldgrube for Coop.

- Der er meget ekstra arbejde forbundet med at have virksomhedspraktikanter, så det er bestemt ikke kun en overskudsforretning for os, siger informationsdirektøren. 

- Men vi er stolte af vores arbejde på det her område, for vi mener, at det er vigtigt for Coop at hjælpe socialt udsatte og borgere på kanten af samfundet med at komme tættere på arbejdsmarkedet, tilføjer Jens Juul Nielsen. 

Skal ikke altid føre til job

I en anden af landets store dagligvarekæder, Salling Group, mener man, at HK's kritik af virksomhedspraktik-ordningen er forfejlet. 

- Det bliver for sort-hvidt, hvis man kun ser på, om folk bliver ansat hos os, når deres praktik er slut. For det er ikke nødvendigvis jobcentrenes hovedformål med et praktikforløb. Derfor synes jeg også, at det er forkert at kritisere os for ikke at ansætte flere, siger Anette Vittrup, HR Senior Partner i Salling Group til A4 Nu. 

Hvad er så formålet med at komme i praktik, hvis det ikke fører til, at den ledige får et job? 

- For mange borgere handler det om at finde ud af, om de overhovedet er klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, eller om de eksempelvis skal have tildelt en førtidspension, siger Anette Vittrup. 

- Rigtig mange af dem, der kommer i praktik hos os, som er meget, meget langt fra at kunne passe en normal 37-timers arbejdsuge. I de større byer er tre ud af fire praktikforløb hos os på under 15 timer, fordi borgerne ikke vurderes at kunne klare mere, siger HR-partneren. 

Langt sejt træk

Anette Vittrup hæfter sig også ved, at en stor del af praktikforløbene i Bilka, Føtex og andre af Salling Groups mange butikker bliver afbrudt før tid. 

Ifølge Salling Groups egne tal blev der i 2018 startet i alt 4991 forløb, hvor ledige borgere kom i praktik i en af Salling Groups supermarkeder.

I 44 procent af tilfældene blev praktikken afbrudt før tid. Af de kontanthjælpsmodtagere, som gennemførte praktikken, blev knap en tredjedel efterfølgende ansat i Salling Group, viser koncernens tal. 

- Det viser jo, at virksomhedspraktik kan være en reel vej til et job hos os. Men det siger også noget om, at en del af vores praktikanter døjer med nogle udfordringer, som gør, at de ikke kan overkomme et relativt kort praktik-forløb, siger Anette Vittrup. 

Men er I tilfredse med, at kun syv procent har et job i detailbranchen et år, efter at deres praktik er slut? Eller så I gerne, at flere blev ansat? 

- Selvfølgelig vil vi gerne have det tal i vejret, det siger sig selv. Men hvis vi kun bliver vurderet på, om praktikken fører til job, vil det nok bare betyde, at vi bliver hårdere, når vi skal udvælge, hvilke borgere der kan komme i praktik hos os, siger Anette Wittrup.   

-Det synes vi dog ikke er nogen ansvarlig løsning. Hvor skal de allersvageste borgere så i praktik? Hvilke virksomheder står klar til at tage over? Vi vil gerne være med til at hjælpe de borgere, som ikke er klar til at træde ind i et normalt job med det samme, men som man måske kan hjælpe ind på arbejdsmarkedet med et langt, sejt træk, tilføjer hun. 

Belønner trøstesløs praktik

Der hersker altså bred uenighed mellem HK og landets supermarkedskæder på spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedspraktik-ordningen er en succes eller ej.

Begge parter retter dog en kritik af den indsats, som landets jobcentre udfører, når de skal vurdere, om en borger skal i praktik eller ej. 

- Man burde interessere sig for de jobcentre, hvor der er et system, som giver bonus til medarbejdere, der får folk i praktik. Det må være den fornemste opgave som jobcenter-medarbejder at få folk i job og ikke bare trøstesløs praktik, som man belønner i dag, siger HKs Per Tønnesen. 

Hos Salling Group oplever man ofte at få praktikanter, som enten må afbryde praktik-forløbet, eller som kun er i stand til at arbejde få timer om ugen. 

- Noget tyder på, at man fra jobcentrenes side sætter nogle praktikforløb i gang, selvom man måske inderst inde godt ved, at de ikke bliver gennemført. Men man skal tilbyde dem, fordi loven kræver det, siger HR Senior Partner Anette Vittrup.  

Minister: Så gerne højere tal 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) (nu tidligere beskæftigelseseminister, red.) så gerne, at flere virksomhedspraktikanter fik job i detailbranchen, når deres praktik var overstået. 

Han mener dog, at man skal være varsom med at konkludere, at virksomhedspraktik-ordningen ikke hjælper ledige i job. 

- Samtidig er det værd at bemærke, at mange af de kontanthjælpsmodtagere, som er i praktik i detailbranchen, er længere væk fra arbejdsmarkedet end praktikanter i andre brancher. Her vil det første skridt i den rigtige retning netop være at få dem tættere på arbejdsmarkedet i form af eksempelvis praktikker og småjob, der så kan være en trædesten til et ordinært job, skriver Troels Lund Poulsen i et mailsvar til A4 Nu. 

- Man skal også huske på, at netop virksomhedsrettede tilbud som løntilskud og virksomhedspraktik ifølge forskningen er nogle af de mest effektive redskaber til at få ledige i job, tilføjer ministeren. 

Ministerens udlægning møder dog modstand i Enhedslisten.

- Det er rigtigt, at løntilskud er et godt redskab til at at få ledige i job, men det er også et af de redskaber, der bruges mindst. Til gengæld er regeringen meget begejstret for virksomhedspraktik, hvor hverken staten eller virksomhederne skal have penge op af lommen, men som har en markant ringere effekt, når det kommer til at få ledige i job, siger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (nu tidligere beskæftigelsesordfører, red.). 

Nye tal fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg viser, at kun 12 procent af alle ledige, der var i virksomhedspraktik i 2018, havde et job en måned efter praktikken var slut.

Til sammenligning havde over halvdelen af de ledige, der var i løntilskudsjob i 2018, et job en måned efter.

- Vi synes, at ministeren skal bruge flere ressourcer på uddannelse og opkvalificering, som de ledige har brug for, i stedet for kun at tænke på det, som virksomhederne har brug for, nemlig gratis arbejdskraft. Det kan de åbenbart ikke finde ud af, og derfor har vi foreslået, at virksomhedspraktik skal være frivilligt for de ledige, siger Finn Sørensen.