Præster trues, stalkes og får gale breve

25. jul 2013, 06:00
Psykisk syge sognebørn, homodebat og kollegiale knive i ryggen. Tre ud af ti præster har været udsat for trusler, viser ny undersøgelse. Tavshedspligt betyder, at præster i mange tilfælde står alene med angsten.

Trækker du i præstekjole, er du et yndet mål for trusler.

Tre ud af ti præster er blevet truet, og hver tiende har oplevet det flere gange. Det viser en ny undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt 558 sognepræster.

"Det er absolut noget, man bør tage seriøst. Den slags risikerer at give psykiske konsekvenser som depression, angst eller traume," siger Ole Bloch Knudsen, der er klinisk psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Ifølge undersøgelsen varierer det, hvem der truer præsterne og hvorfor, men tre forklaringer går igen:

Konflikter med menighedsrådet eller andre kolleger, henvendelser fra psykisk ustabile borgere eller reaktioner på, at præsten har deltaget i den offentlige debat gennem for eksempel et læserbrev.

Præsten er en offentlig person

Ole Bloch Knudsen har en del klinisk erfaring med præsters psykiske arbejdsmiljø. Han er ikke overrasket over andelen af trusler, og nikker genkendende til årsagerne.

"Præster er udsatte, fordi de er så offentligt eksponerede. Samtidig er der er en speciel ledelsesstruktur, hvor konflikter med et menighedsråd nemt kan eskalere," forklarer han.

Derudover kommer præster ofte i kontakt med sorgramte eller psykisk ustabile mennesker, der ind imellem reagerer voldsomt.

Trusler mod offentligt synlige personer kendes for eksempel fra politikere, mens socialrådgivere ofte oplever trusler fra psykisk ustabile borgere.

Kvindelige præster stalkes

Trusler mod præster er et velkendt problem, men ikke noget, man taler om. Det siger medlem af Præsteforeningens hovedbestyrelse, Tilde Binger.

"I de små lokalsamfund på landet ved alle, hvem præsten er. Det betyder, at du får et vist mål af breve og mails fra gale mennesker. Det er et vilkår ved jobbet," siger hun.

Hun hører desuden jævnligt om kvindelige præster, der har problemer med stalkere. Begge dele er svære at tage hånd om, fordi præsten i princippet har pligt til at tage sig af alle, der henvender sig, og samtidig er underlagt udvidet tavshedspligt.

"Trusler er en gråzone. Med mindre man bliver truet på livet, må man faktisk ikke bryde tavshedspligten og gå videre med det. Det er et eksempel på, at præster fanges i et sammenstød mellem idéen om, at deres job er et kald, og hvad der er rimeligt at finde sig i," siger Tilde Binger.

Ikke bare et vilkår ved jobbet

Også erhvervspsykolog Henrik Rosenstjerne, som har undersøgt præsters psykiske arbejdsmiljø, genkender billedet.

"Det handler dels om, at præsten skal være tilgængelig for alle, der henvender sig. Når noget er hundrede procent tilgængeligt, risikerer det at blive misbrugt," siger han.

Samtidig kan religion virke som en magnet på psykisk ustabile mennesker.

Henrik Rosenstjerne advarer mod at slå trusler hen som et vilkår ved jobbet.

"Man bør absolut tage det seriøst og reagere hver gang. Hvis man slår det hen med, at sådan er det bare, så accepterer man gradvis mere og mere. Men hver gang er det et angreb på ens identitet, og til sidst må man bruge uforholdsvis meget energi på bare at holde sammen på sig selv," siger erhvervspsykologen.

Minister: Søg vejledning hos biskoppen

Kirke- og ligestillingsministeriet offentliggjorde for nyligt en undersøgelse om det generelle arbejdsmiljø i folkekirken.

"Både Avisen.dks og vores undersøgelse om arbejdsmiljøet i folkekirken viser, at der er et problem med præster, der oplever trusler om vold og andet. Og det er naturligvis ikke i orden," skriver Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) i en mail til Avisen.dk.

Ministeriets egen undersøgelse tyder dog ikke på, at problemet er større for ansatte i folkekirken end andre steder, påpeger Manu Sareen.

Ministeriets undersøgelse kan dog meget vel tegne et andet billede af problemet, da denne undersøgelse kun omhandler trusler om vold - og også inkluderer kontorfolk, gravere, kordegne og andre ansatte i kirken.

Avisen.dks undersøgelse er derimod specifikt målrettet præster, og omhandler også trusler om andet en vold.

Manu Sareen opfordrer truede præster til at søge råd og vejledning hos biskoppen.

"Og i de værste tilfælde skal grove trusler anmeldes til politiet,” lyder det fra ministeren.

PÅ JOB I KJOLE OG KRAVE

Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte, med de pligter og rettigheder, der følger med.

 

Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.

 

Undersøgelsen:

Avisen.dk har i en undersøgelse spurgt samtlige danske sognepræster:

 

"Har du været udsat for trusler, enten over telefon, brev, mail, sms eller i person?"


  • Nej, aldrig - 69 procent
  • Ja, en enkelt gang - 20 procent
  • Ja, flere gange - 10 procent

 

558 præster - eller cirka hver tredje præst i danmark, har besvaret spørgsmålet, der indgik i en bredere spørgeskemaundersøgelse om præsters arbejdsforhold.