Profit og effektivitet er grundene til at indføre præstationsafhængig løn. Men i flere tilfælde påvirker det medarbejderne negativt, når deres resultater på arbejdet bestemmer deres løn så direkte. Det skaber øget risiko for depression, angst og stress.

Det viser resultaterne fra et nyt studie fra Aarhus Universitet foretaget blandt medarbejdere på 1.309 danske virksomheder. Det skriver Djøfbladet.

Studiet viste, at forbruget af medicin var steget betydeligt med fire og seks procent i de virksomheder, hvor præstationsløn trådte i kraft. Det er markant, vurderer forskeren bag studiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Det er en betydelig effekt, fordi det formentlig kun er toppen af isbjerget. Der vil kun være nogle, som går til lægen og får ordineret relativt stærk medicin, mens vi formoder, at der er andre, som går med symptomer i det skjulte. Og man kan jo også sagtens have stress eller andre negative følger, uden at man får medicin for det, men det har vi ikke kunnet måle på, siger Michael S. Dahl, der er professor på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet og står bag forskningsprojektet.

Studiet viser også, at kvinder reagerer anderledes. Kvinder finder i højere grad et andet job.  

- Vi blev lidt overraskede, da vi begyndte at kigge på løn og køn. Det viser sig, at kvinderne i højere grad søger væk, mens mændene bliver, når virksomheden indfører præstationsløn. Men konsekvensen er så, at mændene bliver hårdere ramt mentalt, siger Michael S. Dahl.

Studiet viser ligeledes, at medarbejdere over 50 år også er særligt udsatte, når der bliver indført præstationsløn på arbejdspladsen.