Den nu tidligere direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand. Foto: Carsten Snejbjerg/Ritzau Scanpix

Arbejdsmiljøarkitekten med det politiske boldøje er stemplet ud: 'Stort tab for Arbejdstilsynet'

12. maj, 07:00
PORTRÆT: Den nu tidligere direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand, storroses for sin indsats i tilsynet. A4 Arbejdsmiljø tegner et portræt af manden, der på tre år fik tilsynet på ret køl igen.

Den interne trivsel var i bund, tilsynsprocesserne forældede og stadig flere danskere blev syge af at gå på arbejde.

Arbejdstilsynet lå med andre ord underdrejet, da Søren Kryhlmand i foråret 2017 satte sig i direktørstolen i Landskronagade i København.

Som ny direktør for Arbejdstilsynet var det en bunden opgave for den dengang 39-årige jyde at få tilsynet på ret kurs igen.

LÆS OGSÅ: Her er topkandidaterne til direktørposten i Arbejdstilsynet

Nu – tre år efter – er situationen en anden.

Medarbejdernes tilfredshed med jobbet og den øverste direktion er steget under Søren Kryhlmands ledelse. Samtidig er flere virksomheder tilfredse med de besøg, de får fra Arbejdstilsynet.

Siden starten af marts har Søren Kryhlmand været fortid i tilsynet. Direktørjobbet er skiftet ud med det det prestigefyldte job som departementschef under beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Beskæftigelsesministeriet.

A4 Arbejdsmiljø har talt med en række personer, der alle har haft et nært og fortroligt samarbejde med Søren Kryhlmand i hans tid i tilsynet.

Politisk boldøje

Uafhængigt af hinanden fortæller kilderne, at det er en mand med høj faglighed, idérigdom og tillidsvækkende adfærd, der nu har sagt farvel til Arbejdstilsynet.

Blandt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer er man særligt tilfreds med den måde, Søren Kryhlmand har været lydhør over for parternes ønsker på.

Iført shorts og sandaler satte han sig sammen med topforhandlerne for arbejdsgiverne og lønmodtagerne og landede aftalen, hvori skitsen til BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) også blev udformet

Søren Kryhlmand havde som direktør i Arbejdstilsynet et særligt udviklet politisk boldøje. Han forstod, at partssystemet spillede en stor rolle for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark, lyder det fra flere kilder.

- Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med Søren. Han er sindssyg dygtig og var god til at inddrage parterne. Selvom Arbejdstilsynet i flere år har manglet ressourcer, havde han blik for vores ønsker, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen.

- Han var god til at invitere sig selv på kaffe, og man kunne have fortolige samtaler med ham, lyder det fra en anden kilde, der ønsker at være anonym.

Også arbejdsmiljøchef i Lederne, Lars Andersen, har kun positive ting at sige om Søren Kryhlmand.

- Jeg synes, det var fantastisk at arbejde sammen med ham. Søren har stor forståelse for, at arbejdsmiljøindsatsen både går på en myndighedsindsats og en partsindsats. Han har et godt blik for samarbejdsrelationerne, siger han.

Vigtig aftale under Folkemødet

Allerede før han blev ansat som direktør i tilsynet, lå det Søren Kryhlmand på sinde at finde ressourcer til arbejdsmiljøarbejdet i partssamarbejdet.

Som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet satte han sig i 2016 i spidsen for at lande en ny økonomisk aftale for parternes arbejdsmiljøindsats, der dengang lå i økonomiske ruiner.

LÆS OGSÅ: Nu ruller Arbejdstilsynet storstilet tilsynsplan ud: - Det er spot on, lyder det fra sygeplejerskerne

Selvom han var på ferie på Bornholm i sommeren 2016, aflagde han Folkemødet et besøg.

Iført shorts og sandaler satte han sig sammen med topforhandlerne for arbejdsgiverne og lønmodtagerne og landede aftalen, hvori skitsen til BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) også blev udformet.

- Han havde en pragmatisk tilgang til det. Han var meget optaget af at finde løsninger. Vi kiggede ind i en økonomi, der risikerede at slå bunden ud af partssystemet, lyder det fra en kilde tæt på forhandlingerne.

Arvegods fra forgængeren

Søren Kryhlmand overtog jobbet som tilsynsdirektør efter den udskældte Peter Vesterheden, der havde haft en svær tid i jobbet.

Opbakningen til Peter Vesterheden var helt i bund. Det understregede en intern trivselsundersøgelse i Arbejdstilsynet fra 2016, hvor flere ansatte havde mistet tilliden til topledelsen.

’Ledelsen er ikke interesseret i at skabe et meningsfuldt arbejdsindhold. Mistrivsel og forandringsprocesser tages ikke alvorligt, og der arbejdes alene ud fra et princip om at ignorere den udbredte mistrivsel’, kommenterede en medarbejder i undersøgelsen.

En anden konstaterede:

’Vi skulle være forgangsmænd for arbejdsmiljøet. I det private er det meget bedre’.

Utilfredsheden skyldtes blandt andet en ny kørselsordning for tilsynsførende, som var mindre økonomisk favorabel end den, de tidligere havde haft.

Humor og drillepind

Selvom der i dag stadig er utilfredshed med den nye kørselsordning, er trivslen i Arbejdstilsynet blevet forbedret under Søren Kryhlmands ledelse.

LÆS OGSÅ: Ny NFA-direktør: Jeg vil styre arbejdsmiljøforskning i en ny og spændende retning

I en trivselsundersøgelse fra 2018 steg medarbejdernes overordnede tilfredshed med jobbet fra 3,7 i 2016 til 4,1 i 2018. En skala fra 1 til 5, hvor 1 er 'i meget ringe grad', og 5 er 'i meget høj grad'.

- Det var en udpræget fornøjelse at arbejde sammen med Søren. Det er et stort tab for Arbejdstilsynet, at han er væk. Han tillagde den interne og eksterne kommunikation en meget større vægt, og det har blandt andet været med til at forandre forholdene i Arbejdstilsynet, lyder det fra en nær samarbejdspartner.

Han har humor og er lidt af en drillepind. Men det er altid godmodige drillerier og med et glimt i øjet
Nær samarbejdspartner

Ifølge en kilde bruger Søren Kryhlmand sin personlighed til at vække tillid hos kollegerne.

Det giver sig til udtryk, når han som fan af fodboldklubben AGF driller kolleger med weekendens resultater, eller når han som nisse i december binder kollegernes stol ind i toiletpapir eller hiver ledninger ud af computeren.

- Han har humor og er lidt af en drillepind. Men det er altid godmodige drillerier og med et glimt i øjet, lyder det.

Ny Hovedvej

Noget andet, Søren Kryhlmand tog fat på som ny direktør, var at forenkle tilsynsprocesserne, når tilsynsførende kommer på besøg på virksomhederne.

Han var idémanden bag Den Nye Hovedvej i Arbejdstilsynet, som går ud på at forenkle og målrette tilsynsindsatsen i de respektive brancher ved hjælp af data.

Søren Kryhlmand med ridderkorset,
som han fik i 2018. Foto: Bjarne Lüthcke
/Ritzau Scanpix

Samtidig var han med til at gøre tilsynstatistikker mere åbne og tilgængelige ved i højere grad at lægge data ud på Arbejdstilsynets hjemmeside.

En manøvre, der har været med til at genskabe lidt af den tabte tillid til Arbejdstilsynet, som i en årrække har oplevet nedskæringer og knappe ressourcer.

Idémanden

Søren Kryhlmand har ligeledes fulgt den nye politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats tæt. Han har selv fået ideer til en række af elementerne i aftalen, der blev vedtaget sidste år. En aftale, der beskrives som en økonomisk saltvandindsprøjtning til Arbejdstilsynet, da tilsynet bevilges 460 millioner kroner frem mod 2022.

Over for A4 Arbejdsmiljø peger flere på, at Søren Kryhlmand var hovedarkitekten bag aftalens nye aftaleforløb mellem virksomhederne og Arbejdstilsynet, som snart skal udrulles. Hensigten med aftaleforløbene er at få virksomhederne til selv at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet i stedet for at få påbud fra tilsynet, når der er problemer.

Tilsynsindsatsen ude på virksomhederne skal med aftalen i højere grad målrettes de virksomheder, der har udfordringer med arbejdsmiljøet. Samtidig skal samarbejdet mellem virksomheder og tilsynet forbedres.

Noget tyder da også på, at Arbejdstilsynet er på rette vej.

Han har stor politisk forståelse om, hvordan ting fungerer i den politiske verden. Det er en stor styrke, som kan komme ham til gode i det job, han har nu
Topfigur i fagbevægelsen om Søren Kryhlmand

I en ny virksomhedsundersøgelse svarer 74 procent af de virksomheder, der har fået tilsyn, at Arbejdstilsynet i høj eller meget høj grad fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer.

Virksomhedsundersøgelsen blev offentliggjort få dage efter at Søren Kryhlmand stemplede ud i Landskronagade.

Kilde: Han viste sjældent følelser

Mens de rosende ord om den nybagte departementschef står i kø hos de kilder, A4 Arbejdsmiljø har talt, er det sværere at finde nogle, der har noget dårligt at sige om Søren Kryhlmand.

En kilde fremhæver dog, at han som direktør i Arbejdstilsynet var embedsmand helt ud til fingerspidserne.

Forstået på den måde, at han ifølge kilden sjældent viste følelser. Samtidig holdt han på formerne og gav svar, der kunne tilfredsstille alle parter, selvom svarene reelt ikke havde noget indhold i sig.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Sådan gjorde vi

A4 Arbejdsmiljø har talt med seks forskellige kilder uafhængigt af hinanden. De har alle haft et nært og fortroligt samarbejde med Søren Kryhlmand.

Nogle er blevet citeret anonymt, fordi det var deres forudsætning for at ville deltage i artiklen. Det ønske har vi imødekommet.

En anden kilde beskriver ham som en mand, der har behov for at have kontrol, og som hellere vil underrettes om detaljer én gang for meget, end én gang for lidt.

Søren Kryhlmand skal som departementschef i Beskæftigelsesministeriet være med til at føre regeringens ambitioner om en tidlig tilbagetrækning til særligt nedslidte danskere ud i livet.

Lidt af en mission, der er brolagt med mange forhindringer, og som kræver, at man kan excellere i et storpolitisk farvand.

Det mener Morten Skov Christiansen godt, at han kan.

- Han har stor politisk forståelse om, hvordan ting fungerer i den politiske verden. Det er en stor styrke, som kan komme ham til gode i det job, han har nu, siger han.

Søren Kryhlmand

Født 1978

Erhvervskarriere

  • Departementschef i Beskæftigelsesministeriet, 2020 -
  • Direktør i Arbejdstilsynet, 2017-20
  • Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, 2013-17
  • Kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, 2008-13
  • Ministersekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2007-08
  • Fuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005-07
  • Konsulent i Acore b.v.b.a., 2004-05

Uddannelse

  • Deltager i 'SPOT 2', statens topleder-talentforløb, 2016-17
  • High Performance Leadership, IMD (Lausanne, Schweiz), 2015
  • Cand.scient.pol, Aarhus Universitet, 2005

Kilde: bm.dk