Pornopenge ender ikke hos SKAT

14. okt 2008
Brugen af udenlandske kreditkort bliver ikke fanget af det danske system, fordi handlen går via Holland

Forskellige pengeoverførsler fra forskellige steder er skyld i, at SKAT har svært ved at finde ud af, hvor mange penge danske pornoudbydere tjener.

Hollandske Verotel, der indløser overførslerne, bliver i følge ekstrabladet.dk brugt af de fleste danske pornoudbydere, fordi selskabet lever op til udenlandske kortselskabers hårde registreringsprogrammer, hvilket kræver, at alle parter overholder de enkelte landes nationale lovgivning.

PBS i Danmark er ikke villig til at forsøge at få godkendelsen, og på den måde kan handlen uforstyrret gå via Holland og forbi SKATs indkrævninger.

"Det vil kræve, at vi skulle opfylde en række regler, som vil give en stor omkostning. Den mener vi ikke er realistisk at lægge på vores kunders skuldre, så derfor har vi valgt ikke at udbyde betalinger på de sites, hvor Visa og Master Card kræver en større indsats," siger pressechef hos PBS, Søren Winge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Kort sagt er markedet i Danmark ikke så stort, at det kan løbe rundt, at PBS tilbyder den service.

"Helt generelt har vi besluttet, at vi ikke er med i den gråzone som porno og tobakindustrien generelt repræsenterer på grund af de skrappe krav," siger Søren Winge.

Under lup

E-handelgruppen hos SKAT er lige nu i gang med at undersøge pornobranchen grundigt, fordi de har mistanke om, at mange indtægter ikke bliver indberettet.

For at høre pornoudbydernes forklaring på, hvorfor de går uden om SKAT satte jeg en lille undersøgelse i gang, men det var umuligt at få finde et site, der var registreret i Danmark. De, jeg fandt, var registreret i Amsterdam, så der er ingen tvivl om, at e-handelsgruppen kommer på noget af en opgave.

 

faktaboks