Populære skolelever belønnes med gratis sprut

27. feb 2014, 08:00
Et diskotek på Sjælland giver unge gratis sprut men kun hvis de har mange venner.

Diskoteker bliver ofte beskyldt for at forskelsbehandle, og for eksempel diskriminere mænd, personer med anden etnisk baggrund, eller personer med et udseende, der ikke falder i dørmandens smag.

Et diskotek i nærheden af Roskilde har indført en ny form for forskelsbehandling: Hvis du er ung, og har mange venner, får du nemlig gratis sprut. Hvis du er ung og ensom - eller har en vennekreds af en gennemsnitlig størrelse - må du selv give penge op af lommerne.

Ifølge Dagbladet Roskilde har diskoteket 'IP og Mary' kørt med ordningen i et par måneder. Udvalgte unge med et "stort netværk" af den type, diskoteket håber at tiltrække som gæster, får tilsendt et ID-kort, der giver dem adgang til fri alkohol.

Blandt de heldige er formændene for gymnasiets festudvalg.