20201209133813187_1000
Ungarn og Polen har accepteret et kompromisudspil om EU-budgettet fra Tyskland, som har EU-formandskabet, siger vicepremierminister Jaroslaw Gowin (til ventre, arkivfoto). Det skal godkendes af alle medlemslande for at blive godkendt. Foto: Agencja Gazeta/Reuters

Polsk minister: Vi har fundet kompromis om EU-budget

9. dec 2020, 14:02
Det er uvist, hvad lande som Holland og Danmark, der står stejlt på sikring af EU-værdier, siger til udspil.

Polen og Ungarn har ifølge den polske regering accepteret et kompromisudspil fra det tyske EU-formandskab i en strid om EU's næste syvårsbudget.

- Det tyske EU-formandskab har indkaldt EU-ambassadørerne til et møde om budgettet senere i eftermiddag, siger en EU-diplomat til Ritzau.

Denne bekræfter, at man afventer "endelig bekræftelse" på, om kompromisset kan accepteres.

Et kompromis vil skulle have opbakning fra samtlige 27 medlemslande og EU-Parlamentet.

Det er uklart, hvad kompromisset består i. Men spliden om budgettet bunder i, at flertallet af lande kræver, at udbetalinger fra budgettet betinges med, at modtagerlandet efterlever fælles værdier og retsstatsprincipper.

Det har Ungarn og Polen hidtil sagt nej til. Budgetposterne og fordelingen af de mange milliarder euro over de næste syv år har de 27 EU-lande været enige om længe.

- Indtil videre har vi en aftale mellem Warszawa, Budapest og Berlin, siger vicepremierminister Jaroslaw Gowin onsdag ifølge Bloomberg til journalister i Warszawa.

En højtstående kilde i den polsk regering bekræfter enigheden over for nyhedsbureauet Reuters.

Kilden siger, at man nu afventer, hvad Holland og andre lande vil sige til kompromisset.

Danmark har stået tæt sammen med Holland i diskussionerne om budgettet - også i forhold til den såkaldte retsstatsordning, der betinger udbetalinger med efterlevelse af retsstatsprincipper og værdier.

Budgettet og en tilhørende genopretningsfond, der samlet er på mellem 13.500 og 14.000 milliarder kroner, skulle træde i kraft fra 1. januar 2021 og gælde i syv år frem.

Bliver landene ikke enige om et syvårsbudget, overgår man efter nytår til en nødprocedure for EU-budgettet, hvor ingen nye initiativer kan søsættes.

Grundreglen for et nødbudget er, at EU hver måned maksimalt må bruge en tolvtedel af det samlede budget for det foregående år.

Det mest presserende for en række medlemslande er dog genopretningsfonden på 5580 milliarder kroner. Den er koblet til budgettet.

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag i Bruxelles. Her vil de blandt andet forsøge at indgå aftale om et 2030-reduktionsmål for udledning af drivhusgasser.

Men det vil være svært uden en budgetaftale, da klimamålet kræver fordeling af vældigt mange penge til medlemslande, så de kan nå at omstille energisystemer og andet.

Den polske minister siger, at han håber, at landene kan blive enige om budgettet på fredag.

/ritzau/