Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Pollster Podcast: DF i frit fald - Højrepopulisme i Europa

15. maj 2020, 07:00

Pollster-trioen er tilbage i studiet - med forsvarlig afstand til hinanden - og denne gang med et afsnit om Dansk Folkeparti og Højrepopulisme i Europa.

Siden sin fødsel i 1995 gik Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen fra sejr til sejr. Men fra omkring 2016 skete der noget. Pludselig kom sejrene ikke så let, og partiet er raslet ned i meningsmålingerne.

Partiet står lige nu i en diverse meningsmålinger til at få et sted mellem seks og syv procent af stemmerne - langt fra de 21,1 procent man fik ved Folketingsvalget i 2015.

Hvad er gået galt for DF og Kristian Thulesen Dahl?

Hvorfor fungerer de gamle tricks ikke længere?

Hvad skal partiet gøre for at vinde vælgerne tilbage igen?

Vi har sendt producer Thomas i byen til en snak med politisk kommentator på Politiken, Kristian Madsen, om netop dette.

Men det skal heller ikke kun handle om Danmark. Højrepopulismen spreder sig over hele Europa. Til at gøre os alle lidt klogere på dette, har vi direktør for den svenske tænketank Timbro, Karin Svanborg-Sjövall.

Hvorfor er det, at højrepopulismen er på fremmarch på tværs af Europa?

Hvad er den generelle udvikling?

Og hvordan tackler de højrepopulistiske partier Corona-krisen?

Sidst men ikke mindst kigger vi på vores Pollster-tal omkring tilliden til regeringen blandt danskerne.


Værter: Sune Steffen Hansen & Jesper Claus Larsen

Producer: Thomas Nørskov

Gæster: Kristian Madsen og Karin Svanborg-Sjövall