Sk__rmbillede_2021-04-13_kl._22.49.38
Karsten Hønge, Peter Hummelgaard og Christian Juhl. Foto: Emil Helms/Philip Davali/Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forslag om seksuel chikane afvist: Frygter trepart ender i en gang leverpostej

14. apr 2021, 23:00
Forsøg på at give arbejdsgivere større ansvar i sager om seksuel chikane er blevet afvist i folketingssalen. Regeringen og støttepartierne stemte vidt forskelligt, og nu sættes der lid til trepartsdrøftelser.

Regeringens støttepartier stemte vidt forskelligt, da et beslutningsforslag om arbejdsgivernes ansvar i sager om seksuel chikane i sidste uge var til afstemning i Folketinget.

Mens Enhedslisten, der stillede beslutningsforslaget, Radikale Venstre og Alternativet var for at indføre et såkaldt indirekte objektivt arbejdsgiveransvar i chikanesager, stemte regeringen imod, mens SF hverken stemte for eller imod.

Det ærgrer Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører i Enhedslisten.

- Det er ærgerligt, at vi ikke fik det igennem. Der er brug for at gøre noget med det her. Vi bliver nødt til at indføre et indirekte objektivt ansvar for arbejdsgiverne i de her sager, siger han til A4 Arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynets direktør: Arbejdsgivere bærer et stort ansvar i kampen mod seksuel chikane

Beslutningen betyder, at spørgsmålet om at tildele arbejdsgivere et større ansvar i chikanesager, nu skal afgøres i de igangværende trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Drøftelserne er ét af regeringens 14 initiativer til at bekæmpe seksuel chikane på danske arbejdspladser.

EL til SF: Pas på, I ikke bliver for håndsky

Fagbevægelsen har længe ønsket, at der i Ligebehandlingsloven blev skrevet ind, at arbejdsgiverne har et ’indirekte objektivt ansvar’ for at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen.

Det betyder kort fortalt, at arbejdsgivere får ansvar for at dokumentere, at ledelsen har gjort alt for at forebygge seksuel chikane. Hvis en arbejdsgiver ikke kan det, kan vedkommende blive gjort ansvarlig i en eventuel godtgørelsessag.

Vi er tilhænger af Enhedslistens forslag, og det har vi også skrevet i en beretning. Men vi vil gerne være konstruktive og pragmatiske over for ministeren.. (..) Det er en gestus over for regeringen
Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører, SF

Christian Juhl er ikke overbevist om, at lovgivningen bliver ændret efter trepartsdrøftelserne.

- Jeg tvivler meget på, at trepartsdrøftelserne vil give resultater. Trepartsdrøftelser ender tit i en gang leverpostej, og så bliver der ikke gjort noget ved det. En socialdemokratisk regering skal være klar til at lave forandringer på det her område, særligt når der i samfundet er momentum til det, siger arbejdsmiljøordføreren.

Det ærgrer ham også, at SF ikke stemte for beslutningsforslaget.

- Det handler om at sende et signal til parterne om, at vi bakker op om et indirekte objektivt ansvar. Det kunne man fint have gjort i forbindelse med vores beslutningsforslag. Det er selvfølgelig en taktisk overvejelse, om man skal stemme for eller ej. De talte ikke imod det, men det skal være klart og tydeligt, hvad venstrefløjens partier mener, når vi diskuterer i folketingssalen, da det har en betydning for den debat, der er ude i samfundet, siger Christian Juhl og understreger:

- Vi skal passe på, at vi ikke bliver håndsky i de her debatter.

Gestus til regeringen

Ifølge SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, undlod partiet at stemme for Enhedslistens forslag på baggrund af en snak med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Vi afviser ikke tanken om, at der kan være behov for at stramme op på lovgivningen. Det er blot en dialog, jeg gerne vil starte op med parterne, og den dialog vil jeg naturligvis også holde Folketinget løbende orienteret om
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Ministeren vil tage diskussionen om indirekte objektivt ansvar under trepartsdrøftelserne, og det mener SF også, er den rigtige vej at gå.

- Vi er tilhænger af Enhedslistens forslag, og det har vi også skrevet i en beretning. Men vi vil gerne være konstruktive og pragmatiske over for ministeren. Han siger, at det er meget vigtigt for regeringen at tage snakken under trepartsdrøftelser. Derfor ville det være et specielt signal at sende, hvis vi skulle forholde os til et beslutningsforslag om det samme. Det er en gestus over for regeringen, lyder forklaringen fra Karsten Hønge.

Arbejdsgiverne er imod et indirekte objektivt arbejdsgiveransvar. Hvad gør I, hvis ikke det bliver indført i forbindelse med treparten?

- Så tager vi den derfra. Så må vi se, om vi kan få det indført på anden vis, siger Karsten Hønge.

Hummelgaard afviser ikke stramninger

Regeringen ønsker, at seksuel chikane og andre psykiske arbejdsmiljøproblemer bliver forebygget endnu bedre på arbejdsmarkedet. Men det skal ske i samarbejdet med arbejdsmarkedets parter.

Det understregede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december 2020, da beslutningsforslaget var under 1. behandling i folketingssalen. 

- Vi afviser ikke tanken om, at der kan være behov for at stramme op på lovgivningen. Det er blot en dialog, jeg gerne vil starte op med parterne, og den dialog vil jeg naturligvis også holde Folketinget løbende orienteret om, sagde Peter Hummelgaard dengang.

Ministeren har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere i denne artikel.

Vi kan frygte, at der med forslaget vil komme en masse rigide regler og en overvågningskultur, som ikke hører hjemme på det danske arbejdsmarked. Det er vigtigt, at vi ikke får amerikanske tilstande (..)
Anne Honoré Østergaard, arbejdmiljøordfører, Venstre

Mens fagbevægelsen fuldtonet støtter idéen om at give arbejdsgiverne et større juridisk ansvar i chikanesager, er arbejdsgiver- og lederorganisationer ikke overraskende imod det.

Arbejdsmiljøchef i Lederne, Lars Andersen, har tidligere til TV 2 udtalt, at han frygter, at der med et indirekte objektivt arbejdsgiveransvar følger en masse ’rigide regler og overvågningskultur’, hvis bevisbyrden entydigt falder tilbage på virksomheden.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse om seksuel chikane vækker glæde: 'Vi skylder Sofie Linde en stor tak'

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vender ligeledes tomlen nedad.

- Arbejdsgiver har allerede ansvaret for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og herunder at der ikke findes sexchikane sted på arbejdspladsen. Jeg tror ikke på, at et indirekte objektivt ansvar vil ændre på noget. Det er derimod en kultur, der skal ændres på arbejdspladserne. Det er naivt og forfejlet at tro, at det vil ske ved et indirekte objektivt ansvar, udtalte Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i DA, tidligere til A4.

V vil undgå amerikanske tilstande

Også de borgerlige partier er imod forslaget. Ligesom DA mener Venstre, at arbejdsgiverne allerede i dag har et udvidet ansvarsgrundlag for at sikre, at sexisme og seksuel chikane ikke finder sted på arbejdspladsen.

- Når det kommer til Enhedslistens beslutningsforslag om et indirekte objektivt ansvar for arbejdsgivere i chikanesager, så tror vi ikke på, det er den rigtige vej at gå. Lovgivningen på området er i forvejen meget klar. Ledere har ansvaret for at forebygge seksuel chikane og reagere, hvis de bliver bekendt med, at det sker, siger Venstres arbejdsmiljøordfører, Anne Honoré Østergaard, i en skriftlig udtalelse, og uddyber:

- Vi kan frygte, at der med forslaget vil komme en masse rigide regler og en overvågningskultur, som ikke hører hjemme på det danske arbejdsmarked. Det er vigtigt, at vi ikke får amerikanske tilstande, hvor frygten for anklager unødigt påvirker de professionelle relationer på arbejdspladserne. Vi skal alle kunne gå trygt på arbejde.

Trepartsdrøftelserne ventes afsluttet til sommer.