Sundhedsordf__rere
Sundhedsordførerne Martin Geertsen (V), Rasmus Horn Langhoff (S) og Kirsten Normann Andersen (SF). Foto: Mads Claus Rasmussen/Philip Davali/Niels Chr. Vilmann/Ritzau Scanpix

Partier vil stoppe blødningen på hospitaler: 'Vi kan ikke leve med situationen'

25. jan 2021, 23:50
Flere partier på Christiansborg vil finde flere ressourcer til hospitalerne, så bemandingen på afdelingerne bliver bedre. Højt arbejdspres går ud over patientsikkerheden, og det kan vi som samfund ikke leve med, lyder det fra en række sundhedsordførere.

Vi kan ikke leve med, at det høje arbejdstempo på landets hospitaler går ud over patienternes sikkerhed.

Sådan lyder det samstemmende fra flere af Folketingets partier. Partiernes udmeldinger kommer efter, at A4 Arbejdsmiljø kan fortælle, at det massive arbejdspres har ført til fejlmedicinering og forglemmelser i behandlingen på hospitalerne.

Det viser en aktindsigt fra Arbejdstilsynet.

- Vi kan bestemt ikke leve med situationen. Derfor skal der sættes flere politiske initiativer i gang i forhold til at forbedre den situation, der er ude på hospitalerne. I forhold til en stresset hverdag og en hverdag, der er præget af utilstrækkelighed, siger Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.

LÆS OGSÅ: Dystert billede af hospitalers arbejdsmiljø: Patientsikkerhed truet flere steder

SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen mener ligeledes, at der skal rettes op på det pressede sundhedsvæsen, der for tiden er yderligere presset af hele coronasituationen.

- Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får rettet op det her. Det er der brug for. Det kan være strukturelle forhold på sygehusene, der halter, men det kan også handle om at tilføre mere personale på afdelingerne, siger hun.

S afventer finanslovsforhandlinger

I 2020 gav Arbejdstilsynet 41 afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven til hospitaler, der havde problemer med vold og traumatiske hændelser og stor arbejdsmængde og tidspres. I alle afgørelser fremgår det, at der jævnligt sker fejl, der er til fare for patienterne.

Det kan være patienter, der får forkert medicin, eller alvorligt syge patienter eller for tidligt fødte børn, der får komplikationer på grund af de ansattes manglende overvågning.

I januar 2020 indgår regeringen og Danske Regioner en aftale om at øge antallet af sygeplejersker på hospitalerne med 1.000 i løbet af 2020 og 2021.

Men det er ifølge Dansk Sygeplejeråd ikke nok. Derfor har sygeplejerådet opfordret til, at der findes penge til at hæve ambitionen med 2.000 flere sygeplejersker på finansloven for 2022.

Det er vigtigt, at de ikke bliver overladt til sig selv, men at der også bliver opbygget forskellige mentorordninger, hvor man fortsætter sit uddannelsesforløb på jobbet, så man føler sig tryg. Det har man allerede gode erfaringer med i nogle regioner
Martin Geertsen, sundhedsordfører, Venstre

Ifølge Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, er det for tidligt at sige, om sygeplejerskernes ønske kan indfries.

- Vi går efter 1.000 sygeplejersker nu og her, og så er finansloven jo finansloven. Det må Folketingets partier forhandle om, når den tid kommer. Vores fokus er nu at sikre, at de 1.000 ekstra sygeplejersker bliver uddannet og kommer ud på afdelingerne, siger han og uddyber:

- Vi er dog helt enige med Dansk Sygeplejeråd om, at vi har behov for mange flere sygeplejersker. Vi skal være bedre til at fastholde sygeplejerskerne i faget, og vi har behov for at sikre et mindre frafald hos de sygeplejerskestuderende. Derudover har vi behov for at få gjort noget ved det chok, de risikerer at få, når de som færdiguddannede kommer ud i praksis. Der skal være en tættere koordinering mellem teori og praksis.

V: Ingen snuptagsløsning

I Venstre vil man gerne diskutere, om der skal afsættes penge til flere sygeplejersker på næste års finanslov. Men penge løser ikke alt, og man bliver også nødt til at kigge på sundhedsvæsnets strukturelle udfordringer, mener Martin Geertsen.

- Det er ikke en snuptagsløsning, der skal til. Det er ikke nok, at man bare uddanner nogle flere og tro, at så har man løst alle problemer i det danske sundhedsvæsen. Det handler i høj grad om, at man i den offentlige sektor holder på dem, man uddanner. Det er et problem, hvis man uddanner en masse flere sygeplejersker, som dropper faget efter et stykke tid, siger Venstres sundhedsordfører og fortsætter:

- Det handler om noget så kedeligt, som at der kommer ordentlige ledelser ude på hospitalerne. Det samme gælder for gode introduktionsforløb, når sygeplejestuderende overgår fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at de ikke bliver overladt til sig selv, men at der også bliver opbygget forskellige mentorordninger, hvor man fortsætter sit uddannelsesforløb på jobbet, så man føler sig tryg. Det har man allerede gode erfaringer med i nogle regioner, siger Martin Geertsen.

LÆS OGSÅ: 'Skoda-behandling' af patienter: 10 beskrivelser understreger voldsomt arbejdspres på hospitaler

I SF vil man endnu ikke tage stilling til, om man støtter Dansk Sygeplejeråds konkrete ønske om 2.000 flere sygeplejersker. Men der skal tilføres flere ressourcer til sygehusene, understreger Kirsten Normann Andersen.

- Vi afventer drøftelse af en sundhedsreform. Nogle sygehusafdelinger er meget pressede. Coronakrisen har vist nogle fordele ved at afdelinger arbejder sammen på tværs.

- Om der er potentiale i en videreudvikling af det, må vi se på. Men det er og bliver uholdbart, at sygehus-ansatte bliver stressede, fordi der mangler personale på bestemte afdelinger, siger hun.

Regeringen planlægger en ny sundhedsreform senere i år. Her ventes det, at der skal kigges på strukturen og bemandingen på hospitalerne.