Politikere: Derfor vil vi ikke styre din løn

3. dec 2013, 13:59
Danmark skal ikke følge tyskernes eksempel og lovgive om mindsteløn, mener politikere fra begge fløje.

Fra begge politiske fløje lyder et enstemmigt nej til en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Med den nye tyske mindsteløn står Danmark stadig mere isoleret som et af kun tre EU-lande, hvor lønnen bestemmes gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, skriver Ugebrevet A4. Alligevel afviser arbejdsmarkedsordførere fra begge fløje, at danske politikere skal til at lovgive om løn.

Hos Venstre er meldingen helt klar.

”Folketinget og lovgivningsmagten skal blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold. Derfor skal vi holde fast i, at løn- og arbejdsvilkår fastsættes af arbejdsmarkedets parter. Vi ønsker ikke at sætte den danske model på spil,” siger partiets arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

Han bakkes op af Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl.

”Hele vores arbejdsmarked bygger på, at fagforeninger og arbejdsgivere forhandler lønninger. Vi kan bedst forsvare vores system ved at styrke fagforeningerne, ikke ved at lave lovgivning,” lyder det fra ordføreren.

Begyndelsen til enden

Hos Dansk Folkeparti advarer Bent Bøgsted om, at det kan være begyndelsen til enden for den danske aftalemodel, hvis politikerne skal til at fastsætte mindsteløn.

”Hvis først vi begynder at lovgive om mindsteløn, er det nemt at lovgive på andre områder og dermed sætte den danske model ud af kraft,” siger Bent Bøgsted.

Jan Johansen, der sidder i Folketingets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokraterne, erkender, at indførelsen af mindsteløn i stadigt flere EU-lande udfordrer den danske aftalemodel. Men heller ikke Socialdemokraterne mener, at der er behov for at ændre, hvordan vi regulerer lønnen herhjemme.

”Vi skal ikke ud og lave noget andet end det, vi har i dag. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bevare det stærke aftalesystem, vi har nu. Og så skal vi sikre, at de overenskomster, som parterne indgår, bliver overholdt,” siger Jan Johansen.

Bedst af to onder

Et alternativ til en lovbestemt mindsteløn er såkaldt almengørelse, hvor eksisterende overenskomster bredes ud til at dække hele brancher og ophæves til lov. Det har man for eksempel gjort i Norge.

Og hvis man endelig skal vælge, er almengørelse ifølge Christian Juhl fra Enhedslisten det bedste af to onder.

”Det er i hvert fald en bedre model end at begynde at lovgive om mindstelønnen. Men jeg mener stadig, at vi skal holde fast i, at hele indsatsen foregår via aftaler mellem fagforeninger og arbejdsgivere,” siger Christian Juhl.

Også hos Dansk Folkeparti er muligheden for almengørelse åben.

”Hvis der kommer et stort ønske om almengørelse fra både arbejdsgivere og lønmodtagere, er vi villige til at se på det. Men jeg tror ikke, der er enighed,” siger Bent Bøgsted.

Han forudser dog, at nogle fagforeninger vil blive favoriseret, hvis overenskomsternes mindstelønninger bredes ud og ophæves til lov.

”Nogle fagforeninger vil lukke, fordi deres overenskomst måske træder ud af kraft, når andre kommer til. Hvis man almengør overenskomsterne, er det ikke KRIFAs. Det er helt sikkert,” siger Bent Bøgsted.

Hos Venstre er almengørelse ikke en mulighed.

”Jeg mener ikke, at folketingets partier og folketinget skal tættere på arbejdsmarkedets parters råderum,” siger Hans Andersen.

Selvom Danmark er et af kun tre europæiske lande med hverken lovbestemt eller almengjort mindsteløn, mærker Hans Andersen ikke et pres udefra.

”Vi mærker hverken et folkeligt eller organisatorisk pres i forhold til, at danske folketingsmedlemmer skal blande sig i overenskomstmæssige forhold,” siger Hans Andersen.

Frygter mindsteløn

Presset kan mærkes hos Enhedslisten, men det får ikke partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til at ændre mening.

”Jeg erkender, at vi er under et stort pres disse år for at ændre måden, vi gør det på. Men det ville have meget store følger for resten af arbejdsmarkedet, vores planlægning, måden vi laver uddannelser på, og måden vi laver aftaler på, hvis vi ændrede det,” siger Christian Juhl og fortsætter:

”Jeg ser med stor frygt på, at vi bliver presset til en situation, hvor vi er nødt til at ændre det. Det ville jeg opfatte som en væsentlig forringelse af vores vilkår i Danmark,” siger han.