PR-foto for realityprogrammet "Diamant familien", som kan ses på TV2 Play. Fra venstre er det Elvira Pitzners lillesøster Ophelia, hendes mor Katerina, Elvira og storesøster Thalia. Foto: Alexander Evers Lind/Pineapple Entertainment/TV2

Kommune hyrer reality-stjerne: Nu raser politiker

12. dec 2019
Københavns Kommune bruger den brandvarme influencer Elvira Pitzner til at reklamere for en ny hjemmeside.

Venstres medlem af Borgerrepræsentationen i København, Jens Kristian Lützen mener det er kritisabelt, at kommunen har brugt en af tidens varmeste influencere, Elvira Pitzner, til at gøre reklame for Københavns Kommunes nye hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim dropper dårlig vane

- Det sender et signal om, at der er for mange penge i kommunen. Der er mange steder på det sociale område og kultur-og fritidsområdet, hvor pengene ikke slår til, og så kan man samtidig se i ens feed, at der er råd til at betale en tilfældig influencer for at reklamere, siger Jens Kristian Lützen til B.T.

I reklamen øser Elvira Pitzner af sine erfaringer fra København.

"Jeg har selv været glad for at spille tennis i B.93 på Østerbro - mødte nemlig altid nye skønne personligheder, som jeg måske ellers aldrig ville have mødt", skriver hun til sine flere end 169.000 følgere på Instagram.

Hun er vokset op på Strandvejen nord for København og skriver videre, at "nu bliver det endnu lettere at finde rundt i hovedstadens 1000-vis af tilbud #koebenshavnskommune har nemlig launchet en onlineportal, der samler alle byens events og tilbud".

LÆS OGSÅ: ”Chokmåling”: Opbakningen til dronningen skrumper

Jens Kristian Lütken mener, at brugen af Elvira Pitzner skader kommunens troværdighed.

- Den slags reklame er ikke særlig troværdig, for de skriver jo direkte, at de får penge for at sige det, de siger. Det synes jeg ikke, en kommune skal entrere med. Vi skal ses som mere seriøse, end at influencere skal sige det, siger han til B.T.

Han mener det virker "lidt desperat" og at en kommune ikke bør blandes sammen med influencere, der sælger ting som hårplejeprodukter og mascara.

Udover at være influencer er Elvira Pitzner også kendt fra realityprogrammet "Diamantfamilien" på TV2. Desuden driver hun en webshop med eget tøj.

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen dybt ulykkelig: ”Hvor kommer jeg dog til at savne hende”