Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Kristine Bille blev gift for et par år siden. De har i forvejen datteren Lili på to år. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Kendt politiker er blevet far: Afslører specielt navn

28. apr, 14:53
Simon Emil Ammitzbøll-Bille kan nu kalde sig far til to. Det afslørede han i dag på Facebook med et foto af et stykke toast.

Med et foto af et stykke toastbrød på en dug med flag på afslører Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at han nu kan kalde sig far til to.

LÆS OGSÅ: Kendiskok: Godt jeg ikke stolede på Mette F.

Med til fotoet, som tirsdag eftermiddag blev lagt op på Facebook, skriver formanden for partiet Fremad, at han sammen med sin hustru, Kristine Bille, nu har etableret en familie på fire:

-  I dag er Lili blevet storesøster til Thit. Så nu er vi en familie på fire. Alle har det godt, skriver politikeren. 

Fotoet er formentligt taget på sygehuset, hvor det er almindeligt, at der bliver kørt en bakke ind på fødestuen med flag og toastbrød og saftevandet, når fødslen er overstået. 

I 2016 mistede partiformanden sin ægtemand Henning Olsen, der døde efter længere tids kræftsygdom.

10 måneder senere fandt den tidligere økonomi- og indenrigsministeren sammen med Kristine Bille, som han kender fra Radikal Ungdom, hvor de begge var aktive i sin tid.

I januar kunne Simon Emil Ammitzbøll-Bille fortælle, at han var blevet opereret for testikelkræft.

LÆS OGSÅ: Simon Emils parti skraber bunden i meningsmåling

 Kristine Bille og Simon Emil Ammitzbøll blev gift i efteråret 2017, og de fik deres første barn datteren Lili i  2018.

Se opslaget fra Facebook herunder:

I dag er Lili blevet storesøster til Thit. Så nu er vi en familie på fire. Alle har det godt❤️

Slået op af Simon Emil Ammitzbøll-BilleTirsdag den 28. april 2020