51-årige Nikolaj Frederiksen har været medlem af byrådet i Hillerød Kommune siden august og har arbejdet inden for politiet siden 1995. Foto: Det Konservative Folkeparti/PR

Politiker donerer sin løn væk: - Har betalt den højeste pris

20. dec 2019
Lokalpolitiker på orlov giver sit vederlag til nuværende og tidligere soldater, der er blevet såret i forbindelse med tjeneste.

Det konservative byrådsmedlem i Hillerød Kommune Nikolaj Frederiksen har doneret sit vederlag på 7572,69 kroner til veteraner.

LÆS OGSÅ: Nu blander Pia K. sig: - Lad ham dog være

"Veteranskytterne består af mennesker, som har været udsendt, samt pårørende, og betalt den højeste mulige pris og alligevel formår, at have en tålelig hverdag - på trods af det svigt - vi som samfund har tilbudt vores pligtopfyldende borgere," skriver han på Facebook.

Nikolaj Frederiksen har i øjeblikket orlov fra byrådsarbejdet og er i øjeblikket udsendt til Grækenland for Den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex, red.), skriver Hillerød Posten.

Nikolaj Frederiksen kan som andre politikere under orlov ikke frasige sig verlaget for byrådsarbejdet, og vælger derfor at donere vederlaget til foreningen Veteranskytterne, som er for nuværende og tidligere soldater, der er blevet såret i forbindelse med tjeneste, samt deres pårørende.

Han siger, at han ikke gør det for at "moralisere, men fordi at jeg gerne vil gøre opmærksom på den gode sag, som man laver i Veteranskytterne".

LÆS OGSÅ: Kendt restaurant afsløret: "Åndssvagt og dumt"