To politibetjente fra Syd- og Sønderjyllands Politis vagtcentral i Kirkegade i Esbjerg er tiltalt for at forsøge, at dække over en kollegas søn.

Politifolk tiltalt: Dækkede over kollegas søn

12. dec 2019
En politiassistent og en politikommissær har forsøgt at påvirke en tredje betjent til at undlade at skrive alle oplysninger ind i rapport om et uheld.

En politiassistent og en politikommissær fra Syd- og Sønderjyllands Politis vagtcentral i Esbjerg er tiltalt for at forsøge, at dække over en kollegas søn. Det skriver JydskeVestkysten, som har fået aktindsigt i anklageskriftet.

LÆS OGSÅ: ”Chokmåling”: Opbakningen til dronningen skrumper

Sønnen, en teenager på 16-17 år, kørte ifølge anklageskriftet i forsommeren sidste år med en hastighed på 80 kilometer i timen på sin knallert ind i venstre bagdør på en bil.

I bilen sad en kvinde med sin dengang seksårige datter og datterens veninde. Veninden fik ifølge JydskeVestkysten en flænge i panden som følge af det glas, den smadrede bagrude forårsagede.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Knallertkøreren fløj hen over taget på bilen og landede i græsrabatten tre-fire meter fra bilen. Han slap med kraftige smerter i det ene knæ.

Politiassistenten og politikommissæren prøvede ifølge avisen at påvirke en tredje betjent til at undlade at skrive alle oplysninger ind i rapporten om uheldet.

Politiassistenten skulle ifølge anklageskriftet have aftalt med sin overordnede, at vedkommende skulle instruere den tredje betjent i at lade være med at undersøge knallerten.

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen dybt ulykkelig: ”Hvor kommer jeg dog til at savne hende”

Det var lovligheden af knallerten, der tilsyneladende var det springende punkt. Samtidig skulle betjenten undlade at skrive i rapporten, at et vidne havde udtalt, at knallerten kørte op mod 80 kilometer i timen, skriver JydskeVestkysten.

Statsadvokaten i Viborg ønsker, at de to politifolk skal have en bødestraf, men en bødestraf er allerede uddelt i sagen.

Den kvindelige fører af bilen fik nemlig den 12. juni 2018, knap fem uger efter uheldet, et bødeforlæg fra politiet. Hun skulle betale 2.000 kroner i bøde for overtrædelse af sin vigepligt, 500 kroner til Offerfonden og fik samtidig et klip i kørekortet, skriver JydskeVestkysten.

LÆS OGSÅ: Ansatte har ikke fået løn: Nu vil fagforening begære firma konkurs