Vi ved ikke noget om, hvordan han er død, og så behandler vi altid dødsfaldet som mistænkeligt, siger Michael Andersen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald

24. maj, 08:57
Tidligst tirsdag venter politiet at have svar på, om en 58-årig mand har været udsat for en forbrydelse.

Et ligsyn har ikke kunnet kaste lys over, hvordan en 58-årig mand, der søndag morgen blev fundet død på Christiania, kom af dage.

Derfor skal manden tirsdag obduceres i et forsøg på at fastslå dødsårsagen, oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Det var en forbipasserende, der fandt manden død på et toilet, og ringede 112 klokken 06.30 søndag morgen.

Når en person bliver fundet død, og dødsårsagen ikke umiddelbart står klart, behandler politiet dødsfaldet som mistænkeligt.

Det betyder, at politiet behandler findestedet som et gerningssted. Det gør man for at sikre, at vigtige spor ikke går tabt, hvis det senere skulle vise sig, at vedkommende har været udsat for en forbrydelse.

/ritzau/