Politiet har fundet penge efter Brøndbyrøveri

18. aug 2008
Politiet arbejder stadig på højtryk for at finde frem til alle detaljer efter millionrøveriet i Brøndby, og politiet bekræfter, at det har fundet penge.

- Vi har fundet mange interessante penge, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Vestegnens Politi til Avisen.dk.

Bent Isager vil ikke ind på, hvilken forbindelse pengene har til røveriet og hvor mange penge, det drejer sig om.

I går blev en dansker og fire svenskere fængslet for at stå bag røveriet, hvor de truede sig til 60 millioner kroner hos Dansk Værdihåndterings pengecentral i Brøndby. Røverne slap fra politiet, der blev holdt tilbage af partisansøm og brændende skraldebiler foran den lokale politigård.

Det vurderes, at op mod 20 personer har været med til udførelsen af det veltilrettelagte røveri, og politiet forventer heller ikke, at fængslingerne slutter ved fem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Vi forventer flere anholdelser, men dog ikke i dag, siger efterforskningsleder Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi til berlingske.dk

faktaboks