Nordsjællands Politi undersøger et mistænkeligt dødsfald i Frederikssund. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Politiet efterforsker mystisk dødsfald

3. feb, 12:02
En 33-årig mand er fundet død i Frederikssund. Politiet undersøger, om der er sket en forbrydelse.

Nordsjællands Politi undersøger et mistænkeligt dødsfald i Frederikssund.

Det skriver politiet på Twitter.

Den afdøde er en 33-årig mand. Hans pårørende er underrettet.

Politiet er på grund af dødsfaldet til stede på Bruhnsvej i Frederikssund.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Når personer bliver fundet døde, og det ikke umiddelbart står klart, hvad de er døde af, behandler politiet dødsfaldet som mistænkeligt.

Det betyder, at man behandler dødsfaldet, som om der er tale om drab, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det senere viser sig, at den person, der er afgået ved døden, er offer for en forbrydelse.

Nordsjællands Politi kan kort før middag mandag ikke oplyse yderligere.

/ritzau/