24-årig mand har været efterlyst i to måneder. Foto: Politiet

Politiet deler foto: Opfordrer borgere til at gøre én ting, hvis de ser ham

22. nov 2019
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 24-årige Mohamad Marwan Shikhani, som er mistænkt for at have besiddet et skydevåben.

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 24-årig mand fra Greve.

Det drejer sig om Mohamad Marwan Shikhani, der mistænkt i en sag om besiddelse af et skydevåben. Han har været efterlyst af politiet i to måneder, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham.

Mohamad Marwan Shikhani er vidende om, at politiet ønsker at tale med ham, men han har tilkendegivet, at han ikke ønsker at melde sig. 

Politiet offentliggør derfor nu et billede af ham i håbet om, at borgerne kan hjælpe politiet med oplysninger, som kan at finde frem til manden. Han menes at færdes dagligt i Hundige-området i Greve.

Midt- og Vestsjællands Politi beskriver i en pressemeddelelse Mohamad Marwan Shikhani som værende 181 centimeter høj, kraftig af bygning, brune øjne. Han vurderes ikke som værende farlig af politiet.

Man kan kontakte politiet på telefon 114, hvis man har oplysnininger i sagen. 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her