Politiet bukker under med stress

4. maj 2011
Flere betjente sendes hjem med stress. Sparerunder, arbejdspres og hård kriminalitet tærer på dem. Det viser en rundringning foretaget af Avisen.dk. Det her var ikke meningen, lyder det fra DF. Rigspolitiet mener at betjentene overdriver problemet.

Politiet går ned med stress. 

Flere sager, hårdere kriminalitet og store sparerunder har øget arbejdspresset på de danske betjente i en grad, at flere nu sendes hjem med stress og måske i sidste ende helt forlader korpset.

Andre pakker drengedrømmen ned i protest over de pressede arbejdsforhold. 

Det viser en rundringning til alle landets politiforeninger, som Avisen.dk har lavet.

"Stress er et stigende problem. Arbejdsvilkårene i al almindelighed er enormt pressede, og vi ser indikationer på tilbagetrækning og stigende sygefravær," siger Peter Ibsen, der er formand for Politiforbundet.

Han har lyttet til problemer med stress i flere år og forsøgt at råbe cheferne i Rigspolitiet op.

Overfor Avisen.dk henviser Rigspolitiet til, at det samlede sygefravær de seneste fem år kun er steget 0,3 dag og faktisk faldt en smule fra 2009 til 2010.

"Der er ingen tvivl om, at betjente arbejder meget og har meget travlt, og vi kan ikke afvise, at den enkelte kan føle sig stresset. Men der er ikke tal, der dokumenterer det, og vi har ikke hørt om det fra politikredsene," siger Niels-Otto Fisker, pressechef i Rigspolitiet.


Hovedstaden hårdt ramt
Men fra politifolkenes fagforening, Politiforbundet, lyder det fra betjentene i hele landet, at stress og et stort arbejdspres er et problem. Specielt Sjælland og Fyn kan nikke genkendende til stressede arbejdsforhold.

“Der ligger hele tiden sager og venter. Og de sager, man ikke kan nå at følge til dørs, dem får man ondt i maven af. Det er meget frustrerende,” siger Tom Steffensen, formand for Nordsjællands Politiforening.

Han erkender, at der ikke findes tal for hvor mange betjente, der er stressramte.

"Men der er ingen tvivl om, at ret mange betjente er sygemeldte med stresslignende symptomer," siger Steffen Daugaard fra Fyns Politiforening.

I København oplyser politiinspektør Jan Bjørn at 8-10 betjente er helt eller delvist sygemeldt på grund af stress, men at der derudover kan være et mørketal. Han mener ikke, at stressproblemet er voksende. Det gør formand for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, derimod.

"Der er for få betjente til for mange opgaver. Helt enkelt. Jeg er også sikker på, der er et mørketal, hvor vi ikke ved, hvad sygemeldingen skyldes. Jeg kan se blandt mine kolleger, at stress er et voksende problem," siger Claus Oxfeldt.

I Roskilde er det kun et par uger siden, at politiet i Roskilde sendte endnu en betjent hjem med stress.

Formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, kalder det "en lille smule arrogant", at Rigspolitiet henviser til, at sygefraværet ikke er steget.

"Jeg betvivler ikke, at tallene passer, men de siger ikke noget om, hvad fraværet skyldes. Har betjentene virkelig influenza eller er det stress, og dækker tallet over, at færre er kommet til skade i tjenesten, men flere er stress-sygemeldte? Vi hører entydigt fra foreningerne at stress er et voksende problem," siger Peter Ibsen.

Politiet på slankekur - igen

Tal fra Rigspolitiet viser, at 293 betjente leverede politiuniformen tilbage sidste år.

Det er en stigning siden 2007, hvor blot 221 bad om afsked eller pensionering. Tallene afslører ikke, hvorfor betjentene har valgt at forlade korpset.

Men flugten kan meget vel gribe om sig, advarer betjentene.

Flere steder rundt om i landet frygter de lokale politiforeninger den sparerunde, der gik i gang ved årsskiftet.

Samtidig er der sat en stopper for tilgangen af nye betjente. Uddannelsen af politielever er nemlig for tiden er lagt i dvale.

DF: Dette her var ikke meningen

Bunken med sager vokser, forklares det fra hele landet. Og patruljerne på gaden føler sig pressede til det yderste.

"Vi har flere opgaver nu, i forhold til hvor mange betjente vi er. Samtidig er kriminaliteten blevet hårdere og mere umotiveret, hvilket gør den kompliceret at efterforske," siger Flemming Sørensen fra Roskilde Politiklub.

Samtidig kalder de partruljerende betjente det en kilde til stress, at løbe efter mål formuleret af politikerne bag deres skriveborde. Det er mål som bandekriminalitet og terror, som betjentene stadig anser for vigtige. Men de detaljerede krav om antal timer og til dels geografiske indsatser er ude af takt med virkelighedens behov.

Dansk Folkepartis retsordfører understreger, at det aldrig var meningen, at besparelserne skulle køre politiet ned i sokkeholderne. Han finder det derimod bekymrende, at betjente bliver ramt af stress i stigende grad, og at de betjente, Avisen.dk har talt med, samtidig frygter, at besparelserne og en mangel på politielever vil resultere i et overfladisk og sløset opklaringsarbejde.

"Det er at skyde sig selv i foden at effektivisere, hvis de positive tiltag giver sig udslag i stigende sygefravær og en dårligere indsats fra politet," siger han til Avisen.dk

Rigspolitiet: Ingen grund til bekymring

Rigspolitiet mener ikke, at betjentene har grund til bekymring. Meningen med effektiviseringerne er netop at få andre faggrupper til at tage sig af støtte-funktioner som IT, indkøb og økonomi, så de politiuddannede kan beskæftige sig 1000 procent med politiarbejde.

"Målet er at gøre det politifagligt bedre og nemmere så de kan koncentrere sig om efterforskningen af de komplicerede og svære sager, der er blevet flere af," siger Niels-Otto Fisker fra Rigspolitiet.