Politiet beder nu om hjælp i en sag om forsøgt sexovergreb. Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix

17-årig sparkede overfaldsmand i skridtet: Nu beder politiet om hjælp

2. dec 2019
Albertslund Politi leder efter vidner til et forsøgt sex-overfald på en 17-årig pige.

En 17-årig pige fik onsdag den 20. november afværget et seksuelt overgreb ved Hedemarksvej i Albertslund - nu leder politiet efter vidner i sagen. 

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse mødtes med sex-dømt milliardær: Nu beklager hun

Pigen undgik overfaldet ved at sparke gerningsmanden i skridtet, oplyser Albertslund Politi i en pressemeddelelse. 

Ifølge pressemeddelelsen var den 17-årige på vej hjem nær Hedemarksvej i Albertslund, da hun blev passet op af en mand,  som tog fat i hendes arm.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Manden forsøgte derefter at lyne pigens jakke op, men hun reagerede hurtigt og gav manden et spark i skridtet, hvilket fik ham til at slippe hende og stikke af. 

Overfaldet fandt sted nær Hedemarkens Legeplads imellem blokkene på Hedemarksvej i Albertlund onsdag den 20. november 2019 et sted mellem kl 21 og 21:30. 

Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, udlænding – talte muligvis tyrkisk/kurdisk, ca. 27-35 år, ca. 180 cm høj. Manden var almindelig af bygning og havde sort fuldskæg. Han var iført sort dunjakke med rød krave.

”Vi vurderer, at dette var et forsøg på at udsætte pigen for et seksuelt overgreb. Derfor hører vi meget gerne fra offentligheden i denne sag, så vi kan få stoppet gerningsmanden”, siger leder af overgrebssektionen Rikke Thestrup.