Sund fornuft - eller nærmere sund skepsis - er det bedste middel mod at falde i en fælderne ved det forestående og forventede udsalgs-hysteri ved Black Friday den kommende fredag og ved varianten Cyber Monday den 2. december

LÆS OGSÅ: Bubber smidt ud af konen: Chokeret og ødelagt

Det er politiet som hejser at flag og advarer specielt mod snyd på internettet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller om en 60-årig kvinde, som sidste år købte køkkenudstyr for over 1.000 kroner i en netbutik.

Kvinden havde overført pengene til en bankkonto, men modtog aldrig køkkenudstyret.

Butikken reagerede ikke på hendes henvendelser, og hjemmesiden forsvandt efterfølgende fra nettet.

- Vi har desværre flere og flere af denne type sager, hvor borgere bliver snydt af kriminelle, der er gode til at lave fuphjemmesider, siger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.

- Det bedste råd, vi kan give borgerne, er, at de skal være skeptiske, når de handler på nettet. Er det først gået galt, kan det være svært at få de tabte penge hjem igen, siger vicepolitiinspektøren.

Han mener, at man med nogle enkle tommelfingerregler kan sikre sig ved handel på nettet - ikke mindst ved netop aktuelle Black Friday og Cyber Monday, hvor det ventes at der vil blive sat turbo på nethandlen.

LÆS OGSÅ: Kendt restaurantkæde konkurs: "Jeg skammer mig"

Her er 11 gode råd fra politiet:

Computer og internet

  • Sørg for, at din computer er opdateret med den nyeste software, og at der er antivirusprogrammer, firewall m.m. installeret.
  • Sørg for, at der er kodeord på din WIFI-forbindelse.
  • Undersøg om forbindelsen er sikker, før du betaler – det vil sige, at netbutikken skal benytte SecureCode/Verifired by Visa, og at hjemmesiden skal have en HTTPS-forbindelse.

Beskyt dine oplysninger

  • Oplys aldrig cpr-nummer, kontonumre og andre personlige oplysninger i mail, pr. telefon m.m.

Sikker handel

  • Tjek om netbutikken er e-mærket. Mærket indikerer, at det er i orden at handle der.
  • Betal med betalingskort eller Mobile Pay, når du køber på nettet. Brug aldrig bankoverførsel.
  • Tjek dine kontoudtog. Selv overførsler af små beløb, du ikke kan genkende, kan være tegn på, at dine kontooplysninger er blevet hacket.

Brug din sunde fornuft

  • Ser hjemmesiden troværdig ud? Er webadressen mærkelig? Er der stavefejl? Er varerne mistænkeligt billige? Er der skæve priser? Lad være med at falde for det første og bedste tilbud, du ser i en uopfordret mail eller i en annonce på nettet.
  • Hvilke oplysninger er der på virksomhedens hjemmeside? Er der for eksempel et CVR-nummer? (du kan tjekke nummeret på selskabsregistret cvr.dk). Er der de lovpligtige oplysninger om fortrydelsesret og virksomhedens kontaktoplysninger?
  • Læs gode råd på sikkerdigital.dk og Nethandel #heltsikkert, som en række myndigheder står bag. Her får du det store overblik over, hvordan du agerer sikkert i forbindelse med køb på nettet.
  • Nævneneshus.dk kan du se, om virksomheden ikke har efterlevet en afgørelse i Forbrugerklagenævnet.

LÆS OGSÅ: Dronningen chokerer: "Et forfærdeligt syn"