Politidirektør: Kriminelle indvandrere det største problem

31. aug 2008
De unge indvandrere i København er langt mere kriminelle end deres danske jævnaldrende. Politidirektøren slår alarm.

Unge indvandrere er langt mere kriminelle end unge danskere. Det viser tal fra Københavns dommervagt, skriver Jyllands-Posten.

Ud af alle de kriminelle unge under 18 år, der i år har været fremstillet i Dommervagten, havde hele 67 procent udenlandsk baggrund.

Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 56 procent af de kriminelle unge i København havde indvandrerbaggrund.

De unge kriminelle indvandrere er nu ' Det største og altoverskyggende problem i den danske hovedstad,' siger politidirektør Hanne Bech Hansen til Jyllands-Posten.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det er især volds- og narkokriminalitet, de unge indvandrere bliver dømt for.

Sidste år var 46 procent af alle dømte voldsmænd i København indvandrere, selvom indvandrere kun udgør 20 procent af befolkningen.

- Der er virkelig grund til at bekymre sig over udviklingen. Man bliver klar over, hvor afgørende det præventive arbejde er, når vi for nyligt kunne konstatere, at det yngste medlem i en bande, der begik et røveri, kun var seks år. Det er nødvendigt at sætte alt ind for at forhindre, at de små brødre kopierer deres storebrødre på den kriminelle scene, siger Hanne Bech Hansen til Jyllands-Posten.

faktaboks