20200501-113451-5-1920x1303we__1_
95 procent af de såkaldt selvstændige madbude hos madleveringsplatformen Wolt og andre freelancere hos tre andre platformsvirksomheder har i løbet af 2020 ikke betalt den korrekte skat og moms af deres indkomst. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Platformsarbejde efterlader millionregning: Ni ud af ti skylder skat

3. mar 2021, 06:55
Der hersker store problemer med at betale skat og moms hos blandt andet Wolt-bude, viser notat fra Skattestyrelsen.

Det kniber gevaldigt med at betale skat og moms for landets Wolt-bude og i det hele taget hos folk, der udfører arbejde igennem en række såkaldte platformsvirksomheder.

Det skriver Fagbladet 3F.

95 procent af de såkaldt selvstændige madbude hos madleveringsplatformen Wolt og andre freelancere hos tre andre platformsvirksomheder har i løbet af 2020 ikke betalt den korrekte skat og moms af deres indkomst.

Det står klart efter en skattekontrol af fire platformsvirksomheder inden for transport og rengøring. Wolt har tidligere via sin PR-afdeling bekræftet, at de er en af de virksomheder, som Skattestyrelsen undersøger.

I alt har kontrollen resulteret i et skattesmæk, der indtil videre løber op i 11,3 millioner kroner fordelt på 1816 kontrollerede personer. Men yderligere 600 kontroller er stadig i gang. Det samlede beløb, der mangler i skattekassen, forventes at nå op på 20 millioner kroner, skriver Skattestyrelsen i et notat, som Fagbladet 3F har set.

Ifølge Christen Amby, skattekonsulent og mangeårigt medlem af Skatterådet, kalder kontrollens resultater på, at man undersøger platformsvirksomhederne nærmere.

- Det viser, at det er noget, som man skal kontrollere mere grundigt og måske ændre reglerne for indberetninger. Der er også grund til, at man skal undersøge flere platforme, siger Christen Amby.

Christen Amby mener også, at det er et åbent spørgsmål, om opkrævningerne vil blive betalt.

- Hvis ikke, så hjælper det jo ingenting at lave de her kontroller. Så er man nødt til at overveje, hvad der skal ske. Det mest nærliggende er jo, at de her mennesker bliver lønmodtagere, så man kan tilbageholde deres kildeskat, siger Christen Amby.

Det er anden gang, at Skattestyrelsen kontrollerer arbejdsplatforme. Ved den sidste kontrol fra 2017 blev 844 borgere udvalgt til nærmere kontrol, hvilket førte til reguleringer i 95 procent af sagerne for 9 millioner kroner. Derfor skriver Skattestyrelsen også selv i rapporten, at der for denne gruppe er væsentlige ‘udfordringer i forhold til at overholde reglerne om at oplyse og få afregnet korrekt moms og skat’.

Hos SF og Enhedslisten mener skatteordførerne, at tallene skriger til himlen.

- Jeg synes, det er rystende tal, der kræver større indsats fra politisk hold. Vi skal ikke frygte teknologien, men der er griske virksomheder, der undlader at spille på samme hold som andre, og som baner vejen for, at skatten ikke bliver betalt, siger Carl Valentin, skatteordfører i SF.

Hos Enhedslisten mener skatteordfører Rune Lund, at det giver Wolt en fordel på markedet.

- Det er åbenlyst, at vi virkelig har at gøre med et område, som er ude af kontrol. Det er et problem, fordi vi ser en underminering af løn og arbejdsvilkår, når arbejdsgiveren kan presse arbejderne til dårligere vilkår, fordi det ligger som præmis, at der ikke er kontrol på området, siger Rune Lund.

Skatteminister Morten Bødskov (S) oplyser i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at regeringen foreslår et “markant løft” at Skatteforvaltningen til de kommende forhandlinger om en kontrolreform. For nye teknologier stiller nye krav til Skatteforvaltningen, som de skal være klædt på til, lyder det.

- Skattestyrelsens kontroller viser, at mange ikke følger reglerne. Det er selvfølgelig ikke i orden, og vi skal derfor holde skarpt øje med området. Så har man haft en indtægt via sådan en platform, som man ikke har fået indberettet til skattevæsenet endnu, så vil jeg opfordre til at gøre det.

At der er bøvl med skattebetalingen hos blandt andet Wolt-bude, overrasker ikke John Bondebjerg, forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F. Han mener, man burde stille større krav til, hvornår man bliver anset som selvstændig. Og i den forbindelse burde man kigge til domme fra eksempelvis Spanien og Italien, hvor det senest i Italien blev afgjort, at budene for fire madleverandører er ansatte, ikke selvstændige, lyder det.

- Det understøtter vores holdning om, at systemet, som tillader Wolt at tilknytte folk på denne måde, ikke fungerer. Systemet lægger op til, at man kan skynde sig at tjene en masse penge og så stikke af igen, fordi de bliver anset som selvstændige, siger John Bondebjerg.

Fagbladet 3F har kontaktet Wolt for at få en kommentar på notatet.

- Vi har ikke yderligere kommentarer til Fagbladet 3F, lyder det dog.

Men Wolt har dog tidligere oplyst, at de gerne vil tilbageholde skatten fra budene.

- Vi fortæller alt, hvad vores kurérpartnere tjener via Wolt, direkte til Skat, ligesom vi angiver på kurérernes udbetalinger, hvor meget de skal betale i Skat. De er freelancere og har ligesom cirka 300.000 andre på det danske arbejdsmarked selv pligt til at indbetale deres skat. Med det sagt vil vi meget gerne kunne afholde skatten for dem, sådan som vi kan i for eksempel Finland, skrev Tine Duelund Schou, kommunikationschef i Wolt.

Wolt har yderligere oplyst, at opdager de, at nogle bude snyder med skatten, opsiger Wolt samarbejdet med dem.