Pitt og Jolie vil gerne adoptere igen

17. okt 2008
Der forlyder nu, at Brad Pitt og Angelina Jolie allerede overvejer at adoptere deres næste barn.

Celebrity-parret, der for tre måneder siden tilføjede et par tvillinger til den hastigt voksende børneflok, er nu oppe på seks børn, men det vil ikke stoppe dem fra at få flere.

Da Angelina blev spurgt, om hun og Brad er i gang med at planlægge en ny adoption, svarede skuespillerinden "snart," mens hun nikkede og bagefter bekræftede hun med et "yeah," skriver femalefirst.co.uk.

"Du kan ikke starte processen, før du har fundet ud af, hvordan den nye familie er faldet til, og må derfor vente til alle børnene er mindst seks måneder gamle," forklarede den nu 33-årige Jolie senere i det amerikanske tv-show 'The Today Show'.

Skuespillerinden tilføjede, at børnene alle er i en fantastisk alder, hvor de ikke er truede. De er uafhængige. De behøver ikke mor og far hele tiden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Nyheden kom frem i forbindelse med premieren på Angelina Jolies seneste film 'Changeling' ved filmfestivalen i New York lørdag aften.

-Newspaq

faktaboks