Pirater truer med at sprænge skib

11. okt 2008
Piraterne, der har kapret et ukrainsk skib ladet med kampvogne ved Somalias kyst, truer nu med at sprænge det i luften.

 

Truslen bliver til alvor, hvis ikke løsesummen på 20 millioner dollars bliver udbetalt, siger en talsmand for piraterne ifølge AP.

Skibet MV Faina er omringet af amerikanske krigsskibe, mens en russisk fregat er på vej til stedet. '

Det øger sandsynligheden for et stormangreb på skibet, skriver nyhedsbureauet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Vi holdt et møde på mere end tre timer i dag og besluttede os for at sprænge skibet og dets last i luften, os selv inklusive, hvis ikke ejerne betaler løsesummen," siger talsmanden Sugule Ali.

Piraterne meddelte torsdag, at de var villige til at forhandle løsesummen på 20 millioner dollars efter i to uger at have insisteret på, at prisen ikke var til forhandling.

I år er over 20 skibe blevet kapret af pirater ved Afrikas Horn, men dramaet om MV Faina har tiltrukket stor opmærksomhed på grund af lasten - 33 russiskbyggede tanks og andre våben.

Ifølge BBC har en nu fyret kenyansk embedsmand fortalt, at skibet var på vej til Sudans krigsplagede Darfur-provins og ikke som officielt oplyst til Kenya.

/Newspaq/

faktaboks