Peter Madsen er idømt fængsel på livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Peter Madsen til instruktør: - Jeg er et rovdyr

27. jan 2020, 08:35
Peter Madsen kom med grufuld udtalelse til australsk filminstruktør inden hans brutale mord på den svenske journalist Kim Wall.

Til filminstruktøren Emma Sullivan sagde den morddømte Peter Madsen, at "der er en mulighed for, at du rent faktisk sidder over for et menneskeligt rovdyr".

LÆS OGSÅ: Forsikringsdirektør: "Løn og personforsikringer kan blive lige så stort som indboforsikringer"

Det fremgår af Emma Sullivans dokumentarfilm om Peter Madsen, skriver B.T.

Det er det amerikanske kulturmagasin Vulture, der i sin anmeldelse af filmen "Into The Deep", refererer udtalelsen og anmelder Bilge Ebiri skriver, at Peter Madsen stirrer direkte på Emma Sullivan, da han siger det.

Dokumentaren begyndte Emma Sullivan, at lave godt et år før Peter Madsen den 10. eller 11. august 2017 brutalt slog den 30-årige svenske journalist Kim Wall ihjel og parterede hende på sin hjemmebyggede ubåd.

LÆS OGSÅ: Langer ud efter kronprinsen: Giv ham en skideballe

Vulture skriver, at Peter Madsen kommer med sin udtalelse i en af filmens sidste scener, og ifølge B.T. indgik interviewet som bevismateriale i retssagen mod Peter Madsen, der 26. september 2018 i Østre Landsret fik stadfæstet en livstiddom for blandt andet drabet på Kim Wall.

Australske Emma Sullivans "Into The Deep" begyndte som en dokumentar om raketbyggeren Peter Madsen, men tog en uventet drejning, da Peter Madsen blev anholdt.

"Into The Deep" er ifølge B.T. indtil videre kun blevet vist på Sundance Filmfestival, men forventes at blive sendt på Netflix i løbet af 2020.

LÆS OGSÅ: Kendt fra tv-program: Nu skal han i fængsel