En person har mistet livet i en dramatisk bilulykke. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tragisk ulykke - person dræbt i frontalt sammenstød

4. maj, 08:25
Mandag klokken 07.45 fik Sydøstjyllands Politi meldingen om en ulykke på Skanderborgvej nord for Rask Mølle.

En 80-årig mand er mandag morgen blevet dræbt i en ulykke på rute 409 Skanderborgvej nord for Rask Mølle, der ligger vest for Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Ulykken er sket mellem en lastbil og en personbil. Den dræbte sad i personbilen, mens chaufføren i lastbilen er uskadt. Der var ingen andre implicerede i ulykken.

- De er stødt frontalt sammen, siger politiets vagtchef Jesper Brian Jensen.

Vejen er spærret, og der er etableret omkørsel.

Politiet fik meldingen om ulykken 07.45.

Senere på morgenen kort før klokken 10 oplyser politiet, at den dræbte er blevet identificeret som en 80-årig mand fra lokalområdet. De pårørende er underrettet.

/ritzau/