Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal mødes med Pernille Møller Jensen, der står bag et borgerforslag om sorgorlov. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pernille og Julie til minister: Hvorfor skal man på jobcentret, når man har mistet et barn?

18. maj, 06:00
Mandag skal beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) holde møde med to kvinder, der kæmper for at få indført sorgorlov til forældre, der mister deres børn.

Pernille Møller Jensen og Julie Hildebrandt-Hæsum Bender er ramt af sorg, som aldrig forsvinder. De har begge mistet et barn.

Oveni den altopslugende sorg blev de mødt af et firkantet beskæftigelsessystem, der ikke tilgodeså deres behov for ro og anerkendelse af sorgen.

LÆS OGSÅ: Pernille mistede sin 15-årige søn: 'Et chok, du aldrig kan forberede dig på'

Mandag eftermiddag mødes de til et virtuelt møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

På grund af den aktuelle situation med Covid-19 er mødet blevet udskudt tre gange. Men nu lader det til, at de kan få delt deres erfaringer med ministeren. De skal først og fremmest tale med ham om et aktuelt borgerforslag, som Pernille Møller Jensen tog initiativ til og oprettede sammen med andre forældre, der har mistet.

- Jeg sad i mit arrigskab sidste efterår og tænkte, 'jeg skal simpelthen have gjort noget ved det her,' siger hun til A4 Arbejdsliv.

Hendes vrede beror på, at forældre, der mister et barn over 7 måneder, slet ikke har ret til sorgorlov. I dag er det nemlig kun, hvis dit barn er dødfødt, eller du mister et barn op til syv måneder efter fødslen, at du får ret til 14 ugers sorgorlov med barselsdagpenge.

Allerede efter fjorten dage eller en måned skal du ind i hele systemet med at være sygemeldt. Det sætter alle i en ubehagelig situation
Julie Hildebrandt-Hæsum Bender,  formand,  Landsforeningen Mistet Barn

Borgerforslaget går ud på at sikre begge forældre ret til mindst et halvt års sorgorlov, hvis de mister et barn under 18 år. Og det skal ske, uden man er nødt til at gå til møder med sagsbehandlere.

I dag bliver mange sygemeldt, hvis de mister et barn. Men det betyder også, at de efter ganske kort tid skal møde op på jobcenteret for at afklare, hvornår de er klar til at arbejde igen.

Et bevæget beskæftigelsesudvalg

Foreløbig har næsten 66.000 danskere protesteret over de nuværende regler ved at underskrive borgerforslaget. Dermed har det fået de mere end 50.000 underskrifter, der skal til for at komme til afstemning i Folketinget.

Onsdag i sidste uge var Pernille Møller Jensen og Julie Hildebrandt-Hæsum Bender, der er formand for Landsforeningen Mistet Barn, på Christiansborg for at præsentere deres holdninger for Beskæftigelsesudvalget.

Der var afsat et kvarter, men da de to kvinder forlod lokalet, var der gået en halv time.

Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet, var en af de tilstedeværende. Han fortæller, at det var et bevæget udvalg, der lyttede til argumenterne for at indføre sorgorlov. I Alternativet støtter man forslaget.

- Vi vil helt sikkert gerne være med til at finde pengene til det her. Især når børn går bort, der bor derhjemme. At se på et tomt børneværelse og skulle opleve, at der er tomhed, der hvor der plejer at være skolerutiner, legeaftaler og sportstilbud. Det er i særlig grad en tragedie for forældrene, der bliver mindet om det hver dag, siger han.

LÆS OGSÅ: Charlotte mistede sin 13-årige dreng: Var med til at tage initiativ for alle ansatte på Riget 

Beskæftigelsesordfører i SF, Karsten Hønge, fortæller også, at det var et "meget stærkt møde". 

- Det her var et af de møder, man kan huske, siger han.

I SF vil man også finde en orlovsordning for forældrene, så de ikke unødigt skal bekymre sig om økonomi oveni sorgen. 

- Hvis man kan lette lidt af byrden for de her forældre, skal vi gøre det, siger han.

SF anslog i januar over for Politiken, at prisen for forslaget vil være maksimalt 20 millioner kroner.

Stemplet som syg

I Landsforeningen Mistet Barn, der har over 800 medlemmer, har man i mange år arbejdet på at få gennemført sorgorlov til forældre, der mister et barn. Med det nye borgerforslag er det mål nu tættere på end nogensinde før.

- Spørgsmålet, om hvordan man kommer tilbage på arbejde, fylder rigtig meget hos forældre, der mister. Ens verden er så forandret, og det første, man møder i dag, er, at du får en sygemelding og et stempel som syg eller psykisk ustabil, siger Julie Hildebrandt-Hæsum Bender.

LÆS OGSÅ: Svært at gå ind i sorg: Ledere vil gerne hjælpe medarbejdere

Hun har også selv prøvet at skulle forholde sig til en sygemelding samtidig med sorgen. I sensommeren 2017 faldt hendes 10-årige søn Theodor pludselig om under en fodboldtræning med hjertestop. Få dage efter fik familien den værst tænkelige besked. Theodor kunne ikke overleve, da han blev erklæret hjernedød.

- For mig selv kan jeg sige, at når man er i chok, og så oveni bliver stemplet som syg, er det meget voldsomt, også når man er en, der altid har været vant til at passe sit arbejde. Allerede efter fjorten dage eller en måned skal du ind i hele systemet med at være sygemeldt. Det sætter alle i en ubehagelig situation, fortæller hun.

Det er også ubekvemt for arbejdsgiverne og de socialrådgivere, der skal putte de sorgramte forældre ned i en kasse som sygemeldt, fordi der ikke er lovgivning om sorgorlov, påpeger hun.

Hvis jeg skal tro på noget, der er realistisk, er man nødt til at holde sig inden for sygedagpengerammen
Jette Gottlieb (EL)

Pernille Møller Jensens 15-årige søn Lasse led af leukæmi og døde af en sjælden sygdom (HLH) i marts 2019. Kun fordi han havde været syg før sin død, kunne hun få tabt arbejdsfortjeneste i tre måneder. 

Men da det kun gælder den ene forælder, måtte hendes mand blive sygemeldt. Det betød blandt andet, at han bare to uger efter sønnens død skulle til møde på jobcenteret og redegøre for, hvornår han kunne møde på arbejde igen.

Sygedagpenge

For Pernille Møller Jensen er det ikke altafgørende, om sorgorloven skal foregå med fuld løn, på sygedagpenge eller som tabt arbejdsfortjeneste.

Det handler først og fremmest om at lette lidt af presset for de sorgramte forældre, så de ikke midt i sorgen også skal være bange for at måtte gå fra hus og hjem.

- Jeg tænker som minimum dagpenge, for man skal jo ikke have yderligere bekymring, når man mister et barn, siger hun.

Mange føler sig presset tilbage på deres job, fordi de er bange for at miste deres arbejde, fortæller Julie Hildebrandt-Hæsum Bender.

Karsten Hønge (SF) mener, at det er uhensigtsmæssigt, at mange af de sorgramte forældre i dag havner på sygedagpenge. I SF har man dog ikke lagt sig fast på, hvor længe eller hvilken ydelse en sorgorlov skal indebære.

LÆS OGSÅ: Sorg på jobbet: Guide hjælper ansatte på Riget med at håndtere kolleger i sorg

Enhedslisten støtter forslaget om sorgorlov til forældre, der mister børn, fortæller Jette Gottlieb (EL), der også deltog i mødet sidste onsdag.

- Men vi føler os ikke sikre på, at det faktisk får flertal. Hvis jeg skal tro på noget, der er realistisk, er man nødt til at holde sig inden for sygedagpengerammen, siger hun.

Det er endnu uvist, hvornår forslaget skal førstebehandles, men Pernille Møller Jensen og Julie Hildebrandt-Hæsum Bender er blevet stillet i udsigt, at der kommer en afklaring, før Folketinget går på sommerferie.

A4 Arbejdsliv har spurgt beskæftigelsesministeren, hvordan han forholder sig til sorgorlov til forældre, der mister et barn. Det har ikke været muligt at få en kommentar før deadline. 

Hvad er et borgerforslag?

Det er et initiativ, som giver borgerne mulighed for at tilkendegive ønsker til ændringer i samfundet. Et borgerforslag gennemgår en række faser, før det eventuelt bliver fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen. Først skal forslaget stilles. Dette gøres på borgerforslag.dk. Der er forskellige roller, du kan indtage i forbindelse med borgerforslag: Du kan enten være hovedstiller, medstiller eller støtter af et forslag. Alle tre roller kræver, at du har stemmeret til folketingsvalg.

50.000 støtter
Hvis et borgerforslag opnår de 50.000 nødvendige støtter, skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag. Forslaget bliver altså ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støtter. Ifølge Grundloven er det nemlig kun ministre og medlemmer af Folketinget, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at forslagene som hovedregel vil blive fremsat i fællesskab af de partier, som støtter ordningen om borgerforslag. 

Hvis borgerforslaget fremsættes i Folketinget, vil det gennemgå samme behandlingsproces som almindelige beslutningsforslag.

Kilde: ft.dk