- Problemet med regeringens model er, at den virker virkelig vilkårlig, siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Pensionsforhandlinger i hårdknude: 'Der er lang vej igen'

22. sep 2020, 21:00
Der kan gå lang tid, før Arne får sin pension, lyder meldingen fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forud for tirsdagens forhandlinger.

Det er meget vanskelige forhandlinger, og der er lang vej igen, når det gælder en aftale om Arnes pension. 

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, forud for forhandlingerne om retten til tidlig tilbagetrækning.

Partierne har siden august forhandlet om den såkaldte Arne-reform, som statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede tilbage i august. En reform, der skal give nedslidte lønmodtagere ret til tidlig tilbagetrækning således, at man, hvis man for eksempel er 61 år og har været på arbejdsmarkedet i 44 år, kan gå på pension tre år før folkepensionsalderen. 

LÆS OGSÅ: Kampvalg i HK: Ligestilling er i fokus for formandskandidater

Men en snarlig aftale skal man kigge længe efter, lød det fra flere af partiformændene forud for tirsdagens forhandlinger. For der er store knaster, der skal høvles af, før der kan landes en aftale.

Særligt én knast er stor, nemlig hvem der kan blive omfattet af retten til tidlig tilbagetrækning, fortæller Kristian Thulesen Dahl til A4 Arbejdsliv på vej ind til forhandlingerne i Beskæftigelsesministeriet. For som Socialdemokratiets model er nu, kommer den ikke til at omfatte nok, siger han.

- Problemet med regeringens model er, at den virker virkelig vilkårlig. Der er mange problemer i den. Hvis vi laver den, bare som den ligger her, så vil der være mange bagefter, der siger, hvorfor får den og den ikke også ret til tidlig pension, og det er i virkeligheden den udfordring, vi sidder med lige nu, siger Kristian Thulesen Dahl til A4 Arbejdsliv.

Hvad skal det koste?

En anden stor knast i forhandlingerne er, hvor meget det skal koste - en knast, der på Kristian Thulesen Dahl kun virker større dagen efter, at et svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) viser, at udspillet meget vel kan blive væsentlige dyrere, hvis flere end antaget vælger af benytte sig af muligheden for tidlig pension. 

Læs også: Hummelgaard: prisen for Arne-reform kan stige betydeligt

Regeringen selv regner med, at reformen i 2025 vil koste 3,1 milliarder kroner om året, hvis 60 procent af de 49.000, der forventes at have retten til det, vælger at udnytte den. Men stiger udnyttelsesgraden til 70 procent – cirka 5.000 mere end forventet – stiger prisen til 4,2 milliarder. Og udnytter alle 49.000 danskere deres ret til tidlig tilbagetrækning, vil det koste staten 5,2 milliarder kroner. 

Det er den beregning, der får Kristian Thulesen Dahl (DF) til at rynke på næsen:

- Hvis man skal indfri de forventninger, regeringen selv har skabt til ordningen, taler vi jo snarere om at skulle fordoble ordningen i et større omfang end det, regeringen har foreslået. Og så koster den pludselig seks milliarder i stedet for tre milliarder, siger DF-formanden.

Hvor skal pengene komme fra?

Og så er der den tredje og sidste store knast: Hvordan finansierer man en reform, der måske medfører en endnu større regning end hidtil antaget?

Ifølge regeringen skal det ske via en særskat på finanssektoren, en tilbagerulning af skattelempelser for aktionærer og skat på overskud fra salg af ejendomme. 

Men den idé bider Thulesen Dahl ikke på. Han frygter, at en skat på finanssektoren i sidste ende bare bliver til en skat til almindelig danskere, fordi bankerne tørrer den af på familierne. 

Nu er det ikke kun Arne, der skal have gavn af det her. Det er i virkeligheden også en masse andre, som arbejder i nedslidende job
Kristian Thulesen Dahl, formand  i Dansk Folkeparti

I Dansk Folkeparti så formanden hellere, at man fandt pengene på udlændingeområdet.

- Skal vi finde en finansiering i den størrelsesorden, som vi taler om her, så bliver man også nødt til at gøre det ved det, vi kalder et kludetæppe. Altså ved at man finder finansieringen fra mange forskellige sider, og derunder kan vi ikke se, man ikke også bliver nødt til at tage penge fra udlændingeområde, siger Kristian Thulesen Dahl (DF) og fortsætter:

- Regeringen med dens parlamentariske grundlag forøgede udgifterne på udlændingeområdet med cirka trekvart milliard i den finanslov, vi har i år. Der kan man jo sagtens rulle de ting tilbage, og så har man 7-800 millioner, man kan starte med, siger han.

Selvom flere partier stiller sig kritiske overfor Socialdemokraternes udspil, sker der dog ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremskridt. I en skriftlig kommentar til A4 Arbejdsliv skriver han:

- Vi har haft et konstruktivt møde, og jeg hører naturligvis til de forskellige partiers ønsker og argumenter. Det er vigtigt, at vi får debatteret og belyst de spørgsmål, som der selvfølgelig er. Jeg synes, at der er fin stemning rundt om bordene, og vi bevæger os skridt for skridt fremad. Det er godt, at der er vilje, for jeg mener, at det er vigtigt, at vi får lavet en god aftale, så vi kan hjælpe de mange danskere, der har knoklet i rigtig mange år og ofte har haft hårde arbejdsliv.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Tilbage står spørgsmålet: Hvornår får Arne så sin pension?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere udtalt, at han forventer, at en ny aftale om tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft 1. januar 2021. 

Men spørger man DF-formanden er svaret langt mere vævende.

- Det er et godt spørgsmål. Nu er det ikke kun Arne, der skal have gavn af det her. Det er i virkeligheden også en masse andre, som arbejder i nedslidende job. Det er det, der gør øvelsen her vanskelig: Hvordan sikrer vi, at det ikke kun er Arne, men også Arnes kammerater? Og mange af dem er ikke med i socialdemokratiets model, som den ligger nu, siger han.

Hovedpunkterne i pensionsudspil:

- Modellen er baseret på objektive kriterier, så man skal ikke visiteres eller vurderes til ordningen om tidlig pension.

- Retten til at gå tidligt på pension baseres ud fra, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år.

- Hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet i 44 år, har man ret til at gå på pension tre år før folkepensionsalderen.

- Har man været på arbejdsmarkedet i 42 eller 43 år, har man ret til at gå på pension henholdsvis et og to år før folkepensionsalderen.

- Perioder med barsel, deltidsarbejde og dagpenge tæller også med i optjeningsperioden.

- Regeringen vurderer, at 38.000 personer i 2022 vil have mulighed for at benytte ordningen.

- Regeringen skønner med betydelig usikkerhed, at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af disse forventes 6000 at komme fra  beskæftigelse, mens den resterende del kommer fra efterløn og andre overførselsindkomster.

- Personer, der opfylder kravene, kan hver måned få 13.550 kroner før skat i tidlig pension. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.

- Man kan supplere det månedlige beløb med udbetalinger fra sin egen pensionsopsparing, uden at ydelsen bliver sat ned.

- Det bliver muligt at arbejde og tjene op til 24.000 kroner før skat om året, uden at ydelsen bliver sat ned.

- Regeringen vurderer, at retten til tidlig pension kommer til at koste cirka tre milliarder kroner årligt.

- På grund af coronakrisen vil regeringen de første år bruge af det økonomiske råderum til at finansiere retten til tidlig pension. Fra 2023 skal ordningen finansieres ved at tilbagerulle skattelettelser og ved at opkræve et større bidrag fra den finansielle sektor.

Kilde: Regeringen