Pensionskasser smider selskaber i skammekrogen

27. okt 2008
Flere pensionsselskaber offentliggør sortlister over investeringer. Klyngebomber, slaveforhold og racediskrimination er på listen.

Danske pensionskroner, der endte i klyngebomber og Myanmars militærjunta, får nu flere pensionsselskaber til at offentliggøre lister med bandlyste virksomheder.

Senest har Danica Pension offentliggjort en liste med godt 20 selskaber. Det samme har PenSam, Jøp og ATP.

Hos organisationen DanWatch, der overvåger konsekvenserne af danske investeringer, ser redaktør Benjamin Holst en ny tendens.

"Danmark har været bagefter på det etiske område, men vi er begyndt at komme efter det. Ved at producere de her lister sender investorerne et signal om, at de tager de her ting alvorligt," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Hos ATP, der tidligere på året trak sine investeringer ud af bl.a. klyngebombeproduktion, oplever adm. direktør Bjarne Graven Larsen en øget opmærksomhed på etik.

"Vi har gennem tiden spurgt vores medlemmer flere gange, og det er helt klart, at de synes, det er vigtigt. I takt med globaliseringen, hvor der er kommet mere fokus på f.eks. forhold i udviklingslande er interessen for emnet blevet større," siger han til Newspaq.

ATP's liste tæller 49 selskaber, som pensionskassen har lagt på is.

Det er foruden klyngebombe- og landmineproducenter også eksempelvis de amerikanske detailhandelsselskaber Wall-Mart og Sears, der har overtrådt den internationale arbejdskonvention ILO med race- og kønsdiskrimination, slavelignende forhold og manglende overarbejdsbetaling.

Hos DanWatch konstaterer Benjamin Holst, at pensionskasserne har taget nogle positive skridt. Men der er lang vej igen, hvis Danmark skal på højde med et land som Norge, siger han og efterlyser blandt andet skarpere etiske målsætninger, rapportering og aktivt ejerskab - hvor investoren aktivt presser den virksomhed, som den er medejer af.

"I Norge har Oliefondet et eksternt, uvildigt panel, der vurderer de enkelte investeringer. Det har ATP ikke. Oliefondet gør det proaktivt. De venter ikke med at hælde dårlige investeringer ud, til der kommer kritik af dem," siger han.

Hos ATP forsvarer Bjarne Graven Larsen den etiske politik.

"Vi er store tilhængere af, at man søger rådgivning fra andre. Vi har bl.a. et engelsk screeningbureau, som vi får analyser fra. Vi har kontakt til en masse ngo'er, som vi jævnligt holder møder med og får rådgivning fra. Men jeg tror, man får mest ansvarlighed ved at træffe beslutningerne selv og så bruge andre som sparringspartnere," siger han.

-Newspaq

faktaboks