Bryggeriarbejderen Arne Juhl får et kram af statsminister Mette Frederiksen (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dom over pensionsudspil: 'Anerkend at hovedet også er en del af kroppen'

18. aug 2020, 18:06
Regeringens pensionsudspil målrettes ikke de psykisk nedslidte lønmodtagere, selvom det fremgik af regeringens oprindelige udspil før valget. Flere fagforbund og politikere efterlyser løsninger til dem, der kæmper med et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

'Den nye rettighed målrettes de personer, som er mest nedslidte, uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning'.

Sådan lød et af Socialdemokratiets syv principper for en ny ret til tidlig pension, som blev præsenteret i januar 2019.

Alligevel har regeringen ikke taget højde for de psykisk nedslidte lønmodtagere, da de tirsdag fremlagde den længe ventede pensionsordning.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have Arne-model under lup: Skal passe til fremtiden med mindre nedslidning

Folk, der er psykisk nedslidte, skal i stedet hænge deres hat på seniorpensionen, som de ikke får en descideret ret til, men derimod skal visiteres til.

Det understregede statsminister Mette Frederiksen (S) på dagens pressemøde.

- Vi ved godt, at nedslidning både kan være fysisk og psykisk. Vi har hele tiden talt om en model med to søjler. En objektiv ret og en visitation. Seniorpension er det ene ben, visitationen. Dem, der måtte være psykisk nedslidte skal opfanges af seniorpension, sagde statsministeren.

Hos Fængselsforbundet efterlyser man løsninger, der er rettet mod forbundets medlemmer. Mange fængselsbetjente kæmper med psykisk nedslidning i landets fængsler, fordi de indsatte er blevet mere hårdføre.

Ifølge forbundets formand, Bo Yde Sørensen, sygepensioneres omkring 100 fængselsbetjente på grund af psykisk nedslidning. Han mener, at regeringen har et for ensidigt fokus på fysisk nedslidning.

- Man er nødt til at anerkende, at hovedet også er en del af kroppen. Vi får ikke ondt i skulderen, men vi ser hos mange af vores medlemmer, at pæren sprænger, siger Bo Yde Sørensen til TV 2.

For at blive omfattet af regeringens pensionsordning skal man have haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år.

Perioder på barsel og dagpenge kan tælle med i regnestykket. Forslaget kommer derfor mest til at omfatte lønmodtagere i hårde fysiske brancher, som kom ud på arbejdsmarkedet i en tidlig alder.

Ingen løsning for nedslidte pædagoger

I pædagogernes fagforbund, BUPL, hilser man retten til tidlig pension velkommen, selvom kun et fåtal af pædagoger kan opfylde kriterierne om 42 års anciennitet, inden de fylder 61 år.

BUPL-formand appellerer til, at der bliver fundet en anden løsning, der omfatter nedslidte pædagoger med et langt arbejdsliv. En løsning, der også tager højde for den psykiske dimension.

- Vi under bestemt Arne og andre i samme situation, at de kan trække sig tidligt tilbage. Det er godt og vigtigt. Men vi må også bare konstatere, at det ikke løser problemet for vores nedslidte pædagoger. Det forventer vi, at der så findes andre løsninger på, siger hun og fortsætter:

- Pædagoger kan ikke holde til at arbejde til de er 68 eller 72 år under de nuværende arbejdsvilkår. Så længe, der ikke bliver gjort noget for at forbedre vores arbejdsmiljø, mener vi faktisk ikke, at det er rimeligt, at pensionsalderen stiger.

En BUPL-undersøgelse fra 2016 viste, at mere end hver anden pædagog over 55 år oplever tegn på nedslidning, der kræver behandling som eksempelvis smertestillende medicin. Kun 25 procent af dem forventer at kunne arbejde, til de skal på folkepension.

Nedslidning er et bredt begreb

I Dansk Sygeplejeråd forventer formand Grete Christensen, at en del af medlemmerne kan få glæde af regeringens forslag til tidlig pension. Det gælder dog ikke de sygeplejersker, der har taget en gymnasial uddannelse, og det bør der ses på, skriver Grete Christensen på Twitter.

I HK Danmark, der organiserer alt fra butiksansatte og kontoransatte til klinikassistenter, vurderer man, at cirka 4.500 HK’ere får ret til at trække sig tilbage tidligere. Men også her efterspørges løsninger til de lønmodtagere, der slides ned med stress og andre psykiske belastninger.

- Nedslidning er et bredt begreb, der ikke kun opgøres i, hvor mange kilo man slæber rundt på i sit job. Nedslidning er også gentagende mikrobelastninger, stillesiddende arbejde og psykisk belastning. Det oplever alt for mange HK'ere, skriver formand for HK Danmark, Kim Simonsen, på Twitter.

Det skal også være Arnes kones tur

Det store pensionsslagsmål er allerede begyndt på Christiansborg, hvor flere af regeringens støttepartier vil have, at flere lønmodtagere bliver omfattet af ordningen.

SF efterlyser en model, der også tager højde for de, der ikke har været 42 år eller mere på arbejdsmarkedet.

- Jeg synes jo ikke kun, at det er Arnes tur. Man kunne sige, at det også er ”Arnes kones tur.” Der er jo grupper, der ikke har været 42 år eller mere på arbejdsmarkedet, men som samtidig kan have et stort behov for at kunne trække sig lidt tidligere tilbage. Sosu’en, sygeplejersken, pædagogen – alle kan opleve fysisk og psykisk nedslidning på jobbet, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Enhedslistens Pernille Skipper mener også, at flere skal omfattes af ordningen.

- Jeg synes, at det reelt er få mennesker, som bliver fanget af den ordning, siger hun. Sygeplejerskerne og pædagogerne, som løfter på børn dag ud og dag ind er ikke omfattet, og det synes jeg er problematisk, siger hun.