Mette Aabrink har taget initiativ til en indsamling til hospitalspersonalet. Foto: Privat

Pensionerede Mette vil samle millioner ind til tidligere hospitalskolleger

13. maj, 14:50
Mette Aabrink, der tidligere har arbejdet som personalechef på Hvidovre Hospital, synes hospitalspersonalet trænger til et skulderklap for deres indsats under coronakrisen. Derfor har hun taget initiativ til en indsamling, hvor målet er at samle tre millioner kroner ind.

De fleste kender dagdrømmen, der starter med ”hvis jeg bare vandt i lotto, så ville jeg…”.

Mens mange formentligt ville svare, at de ville købe en rejse, en bil eller et nyt køkken, er svaret fra den pensionerede personalechef på Hvidovre Hospital Mette Aabrink et helt andet:

- Jeg sad i min lænestol og tænkte på, hvordan søren man kunne sige tak til hospitalspersonalet, der har knoklet under coronakrisen. Jeg vidste, at hvis jeg vandt i Vikingelotto, så skulle pengene gå til dem, men det var måske en smule urealistisk. Så derfor blev det til en indsamling. Men det viste sig at kræve en hel del arbejde at starte en indsamling, så jeg kontaktede tre tidligere kollegaer og hørte dem, om de havde lyst til at hjælp med.

LÆS OGSÅ: Tvunget til at betale svigermors kontanthjælp: Ny dom får stor betydning

Sammen har Mette Aabrink og de tre pensionister Marianne Fabrin, Erik Brouer og Anne-Dorte Andersen skabt indsamlingen, som de kalder 'Skulderklap til hospitalspersonale'. Inden de kom så langt, krævede det dog, at der skulle ”en masse formaliteter på plads” så som, at Indsamlingsnævnet skulle godkende indsamlingen.

Tanken er, at de hospitalsansatte skal kunne forkæle sig selv oven på alt det, de har præsteret. Det kan eksempelvis være med en tur til frisøren, et par nye sko eller en middag med ægtefællen.
Mette Aabrink initiativtager til Skulderklap til hospitalspersonale

Mission lykkedes, og siden 1. maj har de fire ihærdige indsamlere fået samlet 45.000 kroner ind. Drømmen er 3 millioner kroner, så der kan deles 3000 gavekort ud til hospitalspersonalet på hospitalerne i Region Hovedstaden. For penge vil firkløveret købe gavekort til butikscentre:

- På den måde kan vi også støtte butikkerne. Tanken er, at de hospitalsansatte skal kunne forkæle sig selv oven på alt det, de har præsteret. Det kan eksempelvis være med en tur til frisøren, et par nye sko eller en middag med ægtefællen. Ordet ”skulderklap” betegner meget godt det, som vi gerne vil give dem.

Hjælp fra fodboldspiller

Mette Aabrink på 65, der stoppede med at arbejde i november 2016, erkender, at der er mange personalegrupper, der har ydet noget helt særligt under coronakrisen, men hun synes alligevel, at hospitalspersonalet indsats har været ekstraordinær:

- Der er en nuanceforskel, for det er hospitalspersonalet, der står med vores liv i deres hænder og får os godt gennem sygdommen. De har trodset smittefaren både for dem selv og deres familier. De har desuden været meget fleksible og har taget vagter på andre hospitaler, end de er vant til, ligesom de har fået helt nye arbejdsopgaver. Nogle har eksempelvis skulle agere pårørende for de indlagte, der ikke har måtte få besøg.

Vi har fået tak fra flere sygeplejerske og hospitalsdirektioner, der synes, det er et godt initiativ. Det giver mig en utrolig glæde, at kunne gøre noget fra andre.
Mette Aabrink initiativtager til Skulderklap til hospitalspersonale

Det er hospitalspersonalet, som tæller alt fra portører og rengøringspersonale til læger og sygeplejerske på Region Hovedstadens hospitaler, der kan se frem til at blive forkælet.

- Jeg har dyb respekt for, hvordan hele personalegruppen har båret sig ad under de her skrækscenarie, som virussen har skabt. Jeg synes, det er utroligt modigt.

Nu håber Mette Aabrink og de tre tidligere kollegaer, at andre deler deres holdning og gerne vil bidrage lidt.

- Måske er der nogle, der har en skilling i overskud, når nu sommerferien sydpå muligvis er aflyst.

En af dem, der allerede har bidraget, er den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller Daniel Agger, der har doneret gennem The Agger Foundation.

- Jeg kender ham lidt her fra Brøndby, hvor jeg bor. Og så spurgte jeg ham, om han ville være ambassadør, men han synes ikke, at han kunne få det til at gå op, når han bor i Spanien. I stedet for har hans fond støttet med 10.000 kroner, siger Mette Aabrink, der allerede har fået reaktioner fra nogle sygeplejerske.

LÆS OGSÅ: Bertel Haarder om at få optimismen tilbage: Giv folk mere ansvar

- Vi har fået tak fra flere sygeplejerske og hospitalsdirektioner, der synes, det er et godt initiativ. Det giver mig en utrolig glæde, at kunne gøre noget fra andre.

Du kan finde indsamlingen her.