Patrick: Måske er jeg den eftersøgte terrorist

4. aug 2008
Columbia jagter en dansk mand med forbindelser til oprøregruppen Farc.

Talsmanden for Foreningen Oprør, Patrick MacManus, mener, at han kan være den person, som Columbia, ifølge den colombianske avis El Tiempo, har udpeget som en af hovedmændene i oprørsbevægelsen Farc's europæiske netværk.

Konkret menes den danske mand at have stået for oprørsbevægelsens kontakt til danske og udenlandske fagforeninger.

Foreningen Oprør samler ind til Farc her i Danmark og til Ritzau siger MacManus:

- Men jeg ved ikke, om det er mig, som de efterlyser. Jeg ved, at den colombianske justitsminister har været i Danmark for et par år siden og krævet, at jeg blev udleveret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ifølge El Tiempo er den eftersøgte mand 40-50 år gammel. Patrick MacManus er imidlertid 62 år gammel

Farc er på EU's terrorliste, men Foreningen Oprør er tidligere blevet frikendt for at samle ind til en terrororganisation. Den dom blev anket og skal ifølge Ritzau i efteråret køre ved landsretten.

faktaboks