Arkivfoto af Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der er blevet opereret for testikelkræft. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Partileder jubler: - Jeg er fri for kræft!

7. feb, 16:40
- Jeg har været på Rigshospitalet i dag, og jeg er allerede fri for kræft, lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Der var tale om en trist besked, da Simon Emil Ammitzbøll-Bille for lidt over to uger siden satte sig til tasterne for at skrive en opdatering på Facebook.

Politikeren skrev den 23. januar, at han var blevet ramt af testikelkræft.

LÆS OGSÅ: Simon Emil Ammitzbøll-Bille ramt af kræft

- Kræft er altid en uvelkommen og ubehagelig følgesven, men lægerne siger, at der heldigvis er rigtigt gode chancer for, at jeg bliver rask igen, lød det fra den 42-årige politiker på det sociale medie.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

I dag var der så godt nyt til Simon Emil Ammitzbøll-Bille, da stifteren af partiet Fremad var til undersøgelse på Rigshospitalet.

Her lød beskeden, at han er fri for kræft.

- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad og lettet jeg er, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille i et nyt opslag på Facebook.

Han oplyser, at han i de næste fem år skal gå til kontrolundersøgelser på Rigshospitalet, hvor de skal holde øje med, om kræften vender tilbage. Med dagens gode nyhed er den tidligere Liberal Alliance-profil klar til at trække i arbejdstøjet igen.

-Derfor vender jeg tilbage til Borgen og arbejdet med at få Fremad på stemmesedlen efter vinterferien, skriver han.

I 2016 mistede Simon Emil Ammitzbøll-Bille sin mand, Henning Olsen. Han døde efter lang tids kræftsygdom.

Året efter blev den tidligere Liberal Alliance-profil gift med Kristine Rishøj Bille, og sammen fik parret en datter i 2018. Parret venter nu endnu et barn.

- Kristine og jeg vil nu på fuld tid glæde os til at Lilis lillesøster kommer til april, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille i opslaget, som du kan se sin sin fulde længde her: