Par i spjældet for sex på strand

16. okt 2008
Et britisk par skal skal tre måneder bag lås og slå, fordi de havde sex på en strand i Dubai.

 

Parret havde hygget sig en aften med rigelige mængder af våde varer, før de fandt ned til stranden.

Det fortryder de nok i dag, for den slags ser man altså anderledes strengt på i Dubai.

37-årige Michelle Palmer og 34-årige Vince Acors var ikke til stede i retten, da dommen på tre måneder blev afsagt, men de har begge haft forbud imod at forlade Dubai.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Det skriver AFP.

Udover at skulle en tur i fængsel, skal de to betale en bøde på omkring 1.500 kr. for at være offentligt beruset.

Michelle Palmer har arbejdet i Dubai, men er nu fyret fra sit job, mens Vince Acors blot var på besøg i Dubai, da de to besluttede sig for at dyrke sex på stranden.

/Newspaq/

faktaboks