Paprika Steen: Jeg diagnostiserer alle

18. dec 2009
Avisen.dks Kalenderquiz: Gæt en kendt danskers jobdrømme og vind 3.000 kroner: Her er det Paprika Steen, som ville have været børnepsykiater.

"Jeg er typen, der ikke kan lade være med at diagnostisere alle andre hele tiden," siger Paprika Steen, der ikke er i tvivl om, hvad hun ville have valgt, hvis hun ikke var blevet skuespiller.

"Jeg ville gerne have været børnepsykiater. En, der virkelig forstod hjernens anatomi og de mekanismer i hjernen, der er afgørende for, om man er deprimeret eller glad. Flere og flere børn i dag bliver medicineret og i mange tilfælde også fejlmedicineret, når de har det skidt. Især i USA, og det, synes jeg, er meget problematisk," siger Paprika Steen.

Men næste rolle for Paprika Steen går i en helt anden retning, når hun i det nye år spiller hovedrollen i en forestilling på Betty Nansen Teatret, der tager udgangspunkt i den russiske journalist og system-kritiker Anna Politkovskaya, der blev skudt og døde 48 år gammel.

Om kalenderquiz
  • Hver dag i december fortæller en kendt dansker, hvad de ville have været, hvis de havde valgt en anden karrierevej.
  • Gæt svaret for personen i morgen.
  • Hvert rigtigt svar giver et lod i konkurrencen.
  • Vinderen kan fylde indkøbskurven i hele januar med et gavekort på 3.000 kroner til en dagligvareforretning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her