Panserværnsraket sårer danske soldater i kamp

23. jul 2008
To danske soldater såret efter angreb med håndvåben og panserværnsraketter i Afghanistan. De pårørende er orienteret.

Danske soldater var onsdag eftermiddag i kamp med Taleban.

Og under kampen i i byen Gereshk i Afghanistan blev danske soldater beskudt med håndvåben og mandbårne panserværnsraketter.

To danske soldater blev såret, da Piranha - et pansret køretøj - blev ramt direkte af en af panserværnsraketterne.

De danske soldater fra FENRIS, Gardehusarregimentet i Slagelse besvarede ilden med "store tab for den fjendtlige styrke til følge," oplyser Hærens Operative Kommando i en meddelelse til danske medier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

De to tilskadekomne er med helikopter blevet evakueret til Camp Bastion, hvor de er under behandling. Omfanget af deres skader er ikke oplyst.

De pårørende er orienteret.

Har tidligere haft problemer med udstyr

I maj fik FENRIS-gruppe i Camp Bastion monteret såkaldte "overhead weapon station" på deres Piranhaer-køretøjer.

Ifølge Hærens Operative Kommando vil den nye beskyttelse soldater bedre.

Der har dog været større problemer med en våbenstation, skriver HOK i en pressemeddelelse den 27. maj.

Det er uvist om udstyret virkede som forventet i dag.

(Opdateret 19:21)

faktaboks