Pamela Anderson i cølibat

12. sep 2008
Pamela Anderson påstår nu, at hun lever i cølibat.

Pamela Anderson bor igen sammen med sin eks-mand, Tommy Lee. Men de dyrker ikke sex, påstår den blonde skønhed.

"Vi bor sammen, men kun fordi jeg er hjemløs for tiden. Vi er ligesom et gammelt ægtepar - vi bor sammen, men vi dyrker ikke sex," siger den tidligere Baywatch-stjerne ifølge femalefirst.co.uk.

Efter eget udsagn vil skuespillerinden dog ikke være hjemløs længe. Hun er ved at bygge to hjem i Los Angeles, et i hjemlandet Canada og arbejder også på at etablere sig et miljøvenligt sted i Mellemøsten.

Pamela Anderson og Motley Crue-medlemmet Tommy Lee blev gift i 1995 efter kun at havde kendt hinanden i 96 timer og har to sønner sammen.

I 1998 blev parret skilt, da Tommy Lee blev anholdt for vold i hjemmet. Senere røg han seks måneder i fængsel.

Parret har dog genoplevet deres romance flere gange siden.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her