Rasmus Paludan har anket en dom for racisme, og er sigtet for forsøg på vold efter en episode på Langelandsfestival. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Paludan i nye problemer: Udelukket fra stort arrangement

13. aug 2019
Norsk kulturinstitution aflyser arrangement efter det kom frem, at Rasmus Paludan skulle deltage.

Litteraturhuset i Oslo nægtede mandag det norske Selvstændighedspartiet at afholde et planlagt arrangement.

Årsagen er, at den danske partileder Rasmus Paludan, Stram Kurs, var inviteret, skriver flere medier.

LÆS OGSÅ: Ufattelig tragedie: Spædbarn kørt ihjel på campingplads

I en pressemeddelelse skriver Litteraturhuset, at ytringsfrihed er et af deres vigtigste formål, men understreger ifølge B.T. samtidig, at hvis man truer eller chikanerer mennesker, udleverer deres privatliv eller fremmer grov had overfor minoriteter i henhold til norsk lov, forbeholder Litteraturhuset sig retten til at afvise at leje lokalerne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Rasmus Paludan blev i juli idømt 14 dages betinget fængsel ved Østre Landsret for overtrædelse af straffelovens § 266 b - også kendt som racismeparagraffen.

Dommen forsøger Rasmus Paludan sammen med sin forsvarer, Mette Grith Stage, at tage videre til Højesteret.

I sin pressemeddelelse skriver Litteraturhuset også, at Selvstændighedspartiet oprindeligt havde meddelt, at det ville holde en pressekonference, men at Litteraturhuset mandag fik at vide, at det var et møde med Rasmus Paludan.

Selvstændighedspartiet stiller op til kommunalvalget i Oslo i september.

LÆS OGSÅ: DR-profil om Mette F.-undskyldning: "Det blev et nej tak fra min side"