- Samtidig med at antallet af børn stiger, og der bliver indført minimumsnormeringer, stiger også behovet for, at der bliver uddannet flere pædagoger. 86 er slet ikke nok, siger Elisa Rimpler. Foto: Ulrik Jantzen

Pædagogernes formand: Langt fra nok nye studerende

27. jul 2020, 19:14
Efter flere års fald begynder der nu 4.955 pædagogstuderende på deres nye uddannelse efter sommerferien. Elisa Rimpler, der er formand for BUPL, kalder optaget for et positivt tegn, men påpeger stadig behovet for en national handlingsplan til at sikre nok uddannet personale i landets vuggestuer og børnehaver.

4.955 nye studerende kan se frem til uddannelsen som pædagog, når de efter sommerferien begynder på deres nye studie.

Det viser Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse over, hvor mange der er blevet optaget på de videregående uddannelser.

Dermed begynder 86 flere pædagogstuderende på uddannelsen sammenlignet med sidste år. Det er en stigning på to procent. Men det skal ses i lyset af, at antallet af studerende i løbet af de forgangne fire år faldt med otte procent. 

Elisa Rimpler, der er formand i BUPL (pædagogernes fagforbund, red.) er positiv over, at kurven er vendt, men er langt fra tilfreds med den 'marginale stigning'.

- Samtidig med at antallet af børn stiger, og der bliver indført minimumsnormeringer, stiger også behovet for, at der bliver uddannet flere pædagoger. 86 er slet ikke nok, siger Elisa Rimpler, der repræsenterer over 60.000 medlemmer.

LÆS OGSÅ: Minimumsnormeringer: Forældre vil have flere pædagoger, ikke ufaglærte

I alt er 69.526 kommende studerende blevet optaget på en videregående uddannelse, og heriblandt altså 4.955 på pædagoguddannelsen.

Politisk handling

Det er flere årtiers nedprioritering og besparelser på velfærden og børneområdet, der ifølge Elisa Rimpler er skyld i, at kommende studerende er skræmt væk fra faget. Der mangler ifølge BUPL 14.000 pædagoger inden for de næste ti år, hvis det stigende antal børn og det politiske løfte om minimumsnormeringer skal indfries.

- Hvis de pædagoger ikke kommer, bliver konsekvensen kort og godt, at daginstitutionerne ikke kan løfte den velfærdsopgave, som forældre, men også resten af samfundet, forventer af dem, siger Elisa Rimpler.

Ifølge hende ligger løsningen altså i en national handlingsplan, der igen skal gøre uddannelsen og faget attraktivt. Her er det blandt andet lønnen og det pressede arbejdsmiljø, der bør forbedres.

- Det er simpelthen urimeligt, at pædagogerne bliver stillet i en situation, hvor de bliver frustrerede over manglende personale, samtidig med at de eksempelvis tjener 6-8.000 kroner mindre om måneden end en folkeskolelærer, siger Elisa Rimpler.

- Mange forlader faget, fordi de simpelthen ikke har tid i løbet af arbejdsdagen til at gøre den forskel for børnene, som de i første omgang tog uddannelsen for, siger Elisa Rimpler.