20200415-095536-L-1920x1297we
Forældrene skal ikke forvente uddannet personale i de københavnske institutioner, trods kravet om minimumsnormering (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mangel på pædagoger vækker bekymring: 'Børnene skal ikke bare opbevares'

4. maj 2021, 13:34
Hovedstadskommunerne har svært ved at leve op til minimumsnormeringer med uddannet personale. Det bekymrer BUPL-formanden, mens pædagogmedhjælpernes formand mener, det vigtigste er, at der kommer flere hænder.

Det er bekymrende. Sådan lyder BUPL-formand Elisa Rimplers reaktion, efter at have læst Politikens afsløring af, at kommunerne i hovedstadsområdet er langt fra at leve op til minimumsnormeringerne på daginstitutionsområdet.

Avisen fortæller tirsdag, at der i København siden sidste år er blevet ansat 224 ekstra medarbejdere i vuggestuer og børnehaver - alle pædagogmedhjælpere uden pædagogisk uddannelse.

LÆS OGSÅ: Trods lovning på flere pædagoger: Kommuner har ikke ansat én eneste

Det er på trods af, at der er blevet givet 7 milliarder fra staten og et løfte fra politisk side om, at kommunerne senest i 2024 skal have ansat, hvad der svarer til én pædagogisk medarbejder per tre vuggestuebørn og én pædagogisk medarbejder per seks børnehavebørn. Det skal ske uden at andelen af uddannet personale i daginstitutionerne må falde.

Børnene skal ikke bare passes eller opbevares. De skal også udvikles og udfordres
Elisa Rimpler, formand for BUPL

Det vil altså sige, at der er kommet flere hænder på institutionsområdet, men at hænderne ikke sidder på uddannet personale. 

Kan en pædagogmedhjælper ikke være lige så god som en pædagog? 

- Børnene skal ikke bare passes eller opbevares. De skal også udvikles og udfordres. Det har vi en klar forpligtelse til både over for børn og forældre. Du skal have en faglig baggrund med udviklingspsykologi og pædagogik, som du lærer på pædagoguddannelsen, du skal kunne læse børnenes behov, du skal kunne støtte dem i deres trivsel og udvikling, og det skal du have en høj faglighed for at kunne. Med de krav, der stilles i dag til daginstitutionerne, er det ikke nok at være et godt menneske, siger BUPL-formanden, der har et ønske om, at mindst 80 procent af personalet i institutionerne er uddannet. 

Kim Henriksen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA, og dermed for mange af landets pædagogmedhjælpere, mener ikke fokus udelukkende skal være på uddannelse.     

- Man skal selvfølgelig være optaget af, at kvaliteten er i orden. Men det betyder ikke, at det udelukkende kan sikres med uddannet personale. Det er vigtigere at kigge på det enkelte menneske end kvalifikationer. Derudover mener jeg ikke, at kommunerne har været gode nok til at kompetenceudvikle og opkvalificere det personale, der har været i institutionerne i mange år.  

- Der findes mange pædagogmedhjælpere, der har rutine og erfaring og et menneskesyn, der gør, at de kan læse et barn lige så godt som en pædagog kan. Mange af dem, der har været pædagogmedhjælpere i mange år, er det jo, fordi de brænder for det. 

Borgmestre i konkurrencesituation

Hos fagforeningen LFS, der organiserer kommunalt ansat pædagogisk personale i København og pædagogmedhjælpere på Frederiksberg, mener man, at det er vigtigt, at der er en kerne af uddannet personale. 

- Der er to pointer, når vi taler minimumsnormering. Der skal være flere hænder, og en del af de hænder skal være uddannet. Du får ikke mig til at sige, at der kun skal være pædagoger i institutionerne, for der findes rigtig mange dygtige pædagogmedhjælpere. Men der skal være en grundstamme, der er uddannet, siger Britt Petersen, der er formand for LFS.

Flere af kommunerne fortæller, at de umuligt kan leve op til kravet om at ansætte mere uddannet personale, som der er lagt op til i den politiske aftale, da der simpelthen er mangel på pædagoger. 

Selvfølgelig har borgmestrene et ansvar, men det stiller også borgmestrene i en konkurrencesituation, hvor det gælder om, at tiltrække pædagogerne fra nabokommunen
Elisa Rimpler, formand for BUPL

Som det er nu, er det alene kommunernes ansvar, at få fyldt op med pædagoger i institutionerne. Det, synes Elisa Rimpler, er forkert. 

- Selvfølgelig har borgmestrene et ansvar, men det stiller også borgmestrene i en konkurrencesituation, hvor det gælder om at tiltrække pædagogerne fra nabokommunen. Sådan skal det ikke være. Vi har brug for en national rekrutteringsplan, så flere for eksempel vil tage uddannelsen. Desuden er det et problem, at pædagoguddannelsen er den, der har den laveste taxametertilskud. Det er netop blevet lavet om, men desværre kun midlertidigt. 

- Det er rigtigt fint, der er en merituddannelse, hvor akademikere kan blive pædagoger på to år. Men det ville være endnu bedre, hvis vi kunne få dem til ikke at tage en akademisk omvej inden, siger formanden for BUPL.

Ud over at gøre det mere attraktivt at vælge uddannelsen som pædagog, taler både BUPL-formanden og LFS-formanden om, at der også skal ske forbedringer på arbejds- og lønvilkårene. 

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker: Vi vil ikke spises af med endnu en kommission

- Man taler meget om sygeplejerskernes lave løn. Men de får altså mere end pædagogerne. Og så er der selvfølgelig også nogle arbejdsvilkår, der gør, at faget ikke står øverst på hitlisten blandt unge mennesker, siger Britt Petersen. 

En nyuddannet pædagog har ifølge BUPL's lønstatistik en grundløn på 22.080 kroner, mens en nyuddannet sygeplejerske har en grundløn på 25.114 kroner ifølge DSR. Det er dog ikke muligt at sammenligne direkte, da begge fag har mulighed for diverse tillæg.