Pædagog og mor: Hvordan skal jeg passe mit syge barn?

OM ET ØJEBLIK BEGYNDER vi en stille genåbning af Danmark. Lærere og pædagoger på skoler, i SFOer og i daginstitutioner knokler for at blive klar. Der skal indrettes klasselokaler, hvor der kan være to meters afstand, der skal tænkes i alternative aktiviteter og legetøjet skal sorteres eller helt fjernes.

LÆS OGSÅ: Leder af daginstitution om regeringens krav til corona-genåbning: 'Vi har ikke plads nok'

Alt dette skal ske for at sikre, at børn og personale ikke bliver syge, eller i hvert fald så vi ikke alle sammen bliver syge på en gang. Jeg er skolepædagog, og jeg selv er også i gang med at udtænke, hvad jeg skal lave med børnene de næste nok mange uger. Mine kolleger og jeg er virkelig blevet udfordret til at tænke ekstra kreativt og løsningsorienteret.

Forleden var vi i haven hele eftermiddagen, Karl på 4 år spiller fodbold, han har en fest med sine søskende, og han okser rundt i jagten på bolden. Da han kommer op på terrassen for at tage en tår saft, ser jeg 11-tallet løbe fra hans næse. Imens, jeg tørrer Karls kolde løbende næse, tænker jeg på det brev, jeg fik i min e-boks for et par dage siden.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Hvordan skal vi være der for børnene, hvis vi skal holde afstand?

Alle forældre med børn i dagtilbud og grundskoler har fået tilsendt seks siders information om genåbningen fra Sundhedsstyrelsen, hvor der bl.a. står:

'Vær særlig opmærksom på sygdomstegn hos dit barn – hvis der er det mindste tegn på sygdom, skal du holde barnet hjemme. Dit barn må først komme i dagtilbuddet/skole igen, når der er gået 48 timer efter barnet ikke har symptomer.'

Med sygdom menes også milde symptomer, som for eksempel forkølelse. Mange børn inklusiv mine egne er kronisk snottede fra nu af og til sommer.

Så hvordan skal det egentlig gå op?

FØR CORONAEN VÆLTEDE Danmark omkuld, duede systemet ikke, og nu er der fare for, at det bliver decideret håbløst for børnefamilierne at få enderne til at gå op pga. noget så simpelt som en forkølelse.

LÆS OGSÅ: Arbejdslivsforsker: Coronakrise afslører revnerne i den danske model

Bliver Karl sendt hjem på grund af en snottet næse, må han ikke komme igen før, at han har været symptomfri i 48 timer. Men min arbejdsplads kan faktisk kræve, at jeg kommer på arbejde dagen efter, fordi forældre ingen rettigheder har til at passe deres syge børn.

Som det er lige nu, har de fleste forældre kun mulighed for at tage barnets første og enkelte barnets anden sygedag, hvis det er foreneligt med arbejdspladsen.

VORES POLITIKERE HAR taget mange modige og ikke mindst dyre beslutninger de sidste uger for, at erhvervslivet skal klare sig igennem. Det må være nu, at politikerne tager den beslutning, som børnefamilier har efterspurgt i årevis, og som lige nu også er absolut kritisk, hvis familierne skal klare sig igennem. Hvis politikerne har viljen kan de både sikre arbejdsvilkår for arbejdstagerne og driften for arbejdsgiverne nu, men også fremover.

Giv forældrene ret til at blive hjemme ved børnene til de er helt raske og kompenser samtidig arbejdspladserne, så de stadig kan sikre driften.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen koster Ole og Pia 10.000 kr. om måneden: Frygter for pensionen

Lav for eksempel en model som i Sverige. De svenske forældre har, hvis deres barn under 12 år bliver syg, RET til at blive hjemme fra deres arbejde og endda få ydelse, som svarer til 80 pct. af deres løn fra Försäkringskassan. Det sikrer, at mor eller far kan passe på barnet, til det er helt rask, og det endda helt op til 120 dage om året. Samtidig har arbejdspladsen mulighed for og råd til at indkalde en vikar.

Børnefamilierne har efterspurgt en ændring af systemet i årevis, det må være nu vi får den. Dog er jeg realistisk - en ændring, som 100 pct. ligner Sveriges model, får vi nok desværre ikke. Men der må og skal ske en ændring for hvis ikke, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal passe på mit syge barn?