Pædagog: Coronanormering giver bedre tid til børnene

Malene_Holmquist_1650px
12. maj 2020 12.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

I DEN NORMALE HVERDAG er det svært for Mia at gå i børnehave. Aflevering foregår oftest med gråd, vrede og forsøg på at fastholde mor eller far. Herefter er det svært for Mia at blive trøstet af en voksen, og hun vil helst sidde for sig selv og gemme ansigtet, indtil hun er klar til at være med i leg eller samtale. Det er også svært for Mia at fordybe sig i leg og aktivitet i løbet af dagen. Og der er mange konflikter for Mia, både med sig selv, de andre børn og de voksne. På grund af disse ting var Mia bedst tjent med en voksen tæt på hele dagen, hvis det havde været muligt.

LÆS OGSÅ: Geeti Amiri: Coronakrisen har sat en kæp i hamsterhjulet - og det bør vi glæde os over

Men ikke under corona-normeringen. Efter første fase af genåbningen efter corona-lockdown, var Mia ét af de første børn, som vendte tilbage i børnehaven.

Børnene kan mærke de voksne. De kan mærke, at vi er nærværende og har tid til samtale, leg og omsorg. De kan mærke, at der er overskud til dem. De kan se, at de voksne rent faktisk er til rådighed og ikke konstant siger: “vent lidt” og “lige om lidt”
Malene Seest Holmqvist, pædagog

Men det er en anden Mia, som vi pædagoger oplever. Pludselig kommer Mia ind af døren om morgenen og bliver afleveret ganske roligt. Hun siger farvel til mor eller far og går over til en voksen og starter en samtale om sit tøj, morgenmad eller andet, som optager hende. Hun leger fordybet med de andre børn, agerer glad efter de voksnes anvisninger, sidder roligt og spiser sin mad og er ivrig efter samtale og omsorg fra de voksne.

LÆS OGSÅ: Jakob Sand Kirk: Kampen for minimums­normeringer var en moderne faglig kamp

Det samme oplever vi med andre børn, som ellers har haft det svært i børnehaven før coronatiden. Børn, som ellers har behov for særlig støtte, indgår pludselig i hverdagen på lige fod med de andre børn, vel og mærke uden særlig støtte.

Så hvorfor er der pludselig den store forandring?

FORDI BØRNENE KAN MÆRKE de voksne. De kan mærke, at vi er nærværende og har tid til samtale, leg og omsorg. De kan mærke, at der er overskud til dem.

De kan se, at de voksne rent faktisk er til rådighed og ikke konstant siger: “vent lidt” og “lige om lidt”.

Der er fysisk plads til, at de kan lege fordybet uden hele tiden at blive forstyrret af andre børn, som prøver at udfolde deres lege også. Konfliktniveauet falder.

De kan spise deres frokost uden at sidde bænket tæt omkring tætpakkede borde, og uden at sidekammeraten konstant puffer, piller og snakker ind i øret på dem. De kan få madro og spise i eget tempo.

De har en hverdag, hvor der ikke konstant er larm, gråd og højt lydniveau. De kan tænke deres tanker færdigt, finde ro og føre en samtale til ende uden at blive afbrudt.

CORONANORMERING GIVER OGSÅ os pædagoger helt nye muligheder.

Vi kan pludselig se børnene og deres behov og agere efter det. Vi kan lægge mærke til, hvordan børnene har det, når de afleveres, og i løbet af dagen.

Tænk, at en pandemi skulle være grund til, at vi pludselig sidder i en midlertidig situation, hvor vi kan se, hvordan coronanormeringen kommer børnene til fordel
Malene Seest Holmqvist, pædagog

Vi kan føre samtaler, løse konflikter og give børnene den omsorg, som de har brug for, om det er ekstra lange kram eller mulighed for at sidde og male i en time.

Vi har tid til at forberede aktiviteter, lave handleplaner og oveni kan jeg nå at lægge mærke til, at Asbjørn ikke spiser sin frokost og være nysgerrig på, hvorfor det ikke er tilfældet.

Hvis vi ser bort fra de urealistiske rengøringskrav og plads- og voksenmangel, har den seneste tid også bragt gode ting med sig.

Vi har i årevis kæmpet for og argumenteret for, hvorfor vi skal have minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Fordi det går alvorligt ud over børnenes udvikling, at normeringerne langsomt er blevet dårligere og dårligere igennem årene.

MEN TÆNK, at en pandemi skulle være grund til, at vi pludselig sidder i en midlertidig situation, hvor vi kan se, hvordan coronanormeringen kommer børnene til fordel.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Robusthed hjælper ikke på min dårlige samvittighed

Jeg håber, at coronanormeringen kan vise alle, hvor meget børnene har gavn af flere voksne i daginstitutionen. At der lyttes til os, når vi siger, at der kan spares mange penge på støttepædagoger, psykologer og udredninger, samt efterværn og skolevægring, hvis vi investerer pengene i bedre normeringer og mere pædagogisk personale.

Og jeg håber, at pædagoger, som deler min oplevelse med coronanormering, vil dele deres erfaringer vidt og bredt, så vi kan få overbevist politikerne om, at vi ikke kun har brug for gode normeringer på grund af en pandemi, og for at tage hensyn til særligt udsatte mennesker, men også generelt for at tage hensyn til børnenes udvikling og fremtid.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].