Coronakrisen har bidraget til, at landets læger er blevet fagligt opdateret, og at der er kommet fornyet fokus på fagligheden, siger intensivlæge Lisbeth Liboriussen. Foto: Privat.

Overlægen Lisbeth: Corona har medført en særlig ånd på hospitalet

19. jun 2020, 12:27
Overlæge Lisbeth Liboriussen fra Regionshospitalet Viborg er en af de mange sundhedsansatte, der mener, at coronaperioden har tilført flere gode ting til arbejdsmiljøet på hospitalerne.

Der har været en helt speciel ånd blandt medarbejderne på sygehusene, mens corona har været altoverskyggende i arbejdsdagen.

LÆS OGSÅ: Sønnens død fik Pernille til at kæmpe: Nu får alle forældre ret til sorgorlov

Det fortæller intensivlæge og tillidsrepræsentant Lisbeth Liboriussen, der er tilknyttet intensivafdelingen på Regionshospitalet Viborg, hvor man blandt andet har haft et særligt covid 19-afsnit.

- Der var den her helt specielle tværfaglige ånd, at det her var en fælles fjende. Alle kunne blive enige om, at det var skidt. Det skulle vi kæmpe så godt imod, som vi kunne. Det var ikke en politisk beslutning, man kunne være enig eller uenig i. Alle var med på, at det her var enormt vigtigt og havde ja-hatten på, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Hun er en af de mange læger, der har oplevet, at der på trods af den store frygt, der fulgte med coronapandemien, har været forhold i arbejdslivet, der blev forbedret under coronakrisen.

Som A4 Arbejdsliv skriver torsdag, var der på flere hospitalsafdelinger pludselig højere til loftet, hvad angik budgetter og bemanding. Og der var ifølge både overlæger, yngre læger og praktiserende læger også mindre bureaukrati og et fornyet fokus på faglighed.    

Mindre bøvl

Flere har erfaret, at beslutninger og processer ikke var nær så bøvlede som normalt. Den oplevelse har Lisbeth Liboriussen i høj grad også haft.

- På tværs af landet kunne ting, som måske har været undervejs, pludselig lade sig gøre, siger hun og giver et konkret eksempel, hvor hendes afdeling gerne ville have nogle blodprøvepakker. 

- Så jeg kontakter vores biokemiske afdeling, og inden vi ser os om, er det gået igennem. Under normale omstændigheder ville det have taget lang tid, og svaret kunne godt have været, 'at det plejer vi ikke'. Vi oplevede, hvordan samarbejdet på tværs bare gled uhyre ukompliceret. Man kunne godt ønske sig, at vi kan tage det med videre, siger hun.

En af de arbejdsopgaver, som Lisbeth Liboriussen har haft på covid-afsnittet, har været at oplære narkosesygeplejerskerne i at passe en respiratorpatient igennem længere tid. Før oplæringen gruede hun for, hvordan det ville blive modtaget.

- Jeg havde frygtet korslagte arme og spørgsmål om, hvorfor man nu skulle sættes ind i det. Men den attitude var der ikke hos en eneste. Tværtimod sagde alle: 'Fortæl os mere', husker hun.  

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Hvad har vi lært af coronakrisen?

For mange professioner og fagområder har coronakrisen budt på nye arbejdsformer og nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på. I denne serie undersøger A4 Arbejdsliv erfaringerne hos udvalgte professioner under den tre måneder lange nedlukning af landet. Tidligere artikler i serien: 

28. maj: Socialrådgiveren Lone: Bevar coronakrisens færre krav til ledige

28. maj: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

3. juni: Leder af dagtilbud: 'Svært at nå børnene i samme grad nu, hvor normeringerne er tilbage'

3. juni: Efter gode erfaringer fra coronakrise: Pædagoger vil have minimums­normeringer rykket frem

7. juni: Lærere har haft bedre tid til kerneopgaven under coronakrisen

7. juni: Skolelæreren Camilla: 'Min drømmeskole lugter lidt af coronaskolen'

Faglighed og samarbejde i højsædet

Overlægeforeningen (FAS) har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt udvalgte medlemmer om overlægernes arbejdsvilkår under Covid-19. De adspurgte repræsenterer overlæger på tværs af specialer og regioner, og i alt har 184 personer svaret.

Svarene viser, at otte ud ti har oplevet ændrede arbejdsvilkår, primært kortere tid til planlægning, ekstra merarbejde og enten afvikling eller udskydelse af ferie og frihed. Og det har krævet fleksibilitet og sammenhold, påpåpeger mange af de adspurgte i undersøgelsen.  

Alligevel er flere ganske tilfredse med arbejdsmiljøet hen over foråret.

Ifølge Lisbeth Liboriussen er typiske fagskel blandt andet blevet udvisket, fordi de forskellige fagligheder har stået sammen og arbejdet sammen på kryds og tværs på det nyoprettede covid-afsnit.

- Så går tingene bare meget nemmere, siger hun.

En anden positiv ting har været, at personalet er blevet endnu mere fagligt skarpe, forklarer Lisbeth Liboriussen. På hendes afdeling er de blandt andet begyndt at lægge flere af patienterne på maven. Noget man længe har været klar over virkede, men som alligevel ikke var en del af rutinen på afdelingen.

- Men lige pludselig er det noget, vi bare gør. Jeg gjorde det forleden, og der var det ikke med en covid-patient. Det viser, at vi er blevet fagligt opdateret, og at der er kommet fornyet fokus på nogle ting, pointerer hun.  

'Hvad sker der efter corona?' 

Budgettet har også været større de seneste måneder. Og det har betydet, at hvis lægerne har haft behov for bestemte ressourcer, så har de fået det. Sådan er det langt fra altid, fortæller Lisbeth Liboriussen.

- Vi har et kronisk underfinansieret sundhedsvæsen, hvor vi ofte oplever svær belastning. Selvfølgelig er det rart, at det for en gang skyld ikke har været underfinansieret, men hvad så lige om lidt? Besparelser og økonomisk smalhals er en kæmpe stor del af vores hverdag. Derfor holder vi vejret og frygter, om vi så skal til at spare endnu mere efter merforbruget under covid, siger hun.

LÆS OGSÅ: Rengøringsassistent død med covid-19: Gjorde rent på coronaafsnit