FILES-US-TRANSPORT-WIRELESS-ASSAULT-UBERI 2017 og 2018 har transportplatformen Uber samlet set modtaget knap 6000 anmeldelser om seksuelle overgreb i forbindelse med køreture i USA. Herunder 450 anmeldelser om voldtægt. (Arkivfoto). Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix

Uhyggelige Uber-ture: Flere tusinde har anmeldt sex-overgreb

6. dec 2019
For første gang har Uber offentliggjort, hvor mange anmeldelser om seksuelle overgreb selskabet har modtaget.

Sidste år har Uber modtaget 3045 anmeldelser om seksuelle overgreb, herunder voldtægt, i forbindelse med køreture i USA.

Det oplyser selskab bag transportplatformen i en sikkerhedsrapport natten til fredag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at dumme dig til firmajulefrokosten

I 2018 kørte Uber-chauffører omkring 1,3 milliarder køreture.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Uber oplyser, at der i 2018 er sket et fald på 16 procent i antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb sammenlignet med 2017.

I 2017 og 2018 har selskabet samlet set modtaget knap 6000 anmeldelser i USA. Herunder 450 anmeldelser om voldtægt.

Det viser opgørelsen i Ubers rapport, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ubers chef for den juridiske afdeling, Tony West, medgiver, at Ubers tal er for høje.

- Tallene er skurrende og svære at fordøje. De viser, at Uber reflekterer det samfund, som det servicerer, siger han i et interview med The New York Times.

Til sammenligning har politiet i den amerikanske storby New York registreret 533 seksuelle overgreb og voldtægter i 2018.

Det er første gang nogensinde, at Uber offentliggør data om omfanget af anmeldelser i forbindelse med køreture.

Uber offentliggør tallene, efter at selskabet er kommet under øget pres i USA for at håndtere et stigende antal af klager om overgreb.

Uber oplyser i rapporten, at 99,9 procent af selskabets i alt 2,3 milliarder køreture i de to opgjorte år har været helt uden sikkerhedsproblemer.

- Jeg tror, at mange vil være overraskede over, hvor sjældne disse hændelser er, mens andre forståeligt nok vil synes, at der er for mange, skriver Ubers administrerende direktør, Dara Khosrowshahi, på Twitter.

- Nogle vil værdsætte, hvor meget vi har gjort for sikkerheden, mens andre vil mene, at vi har mere arbejde foran os. De vil alle have ret.

/ritzau/