image002
Laust Westtoft, politisk- og strategisk chef ved Landsorganisationen for sociale tilbud. Foto: Landsorganisationen for sociale tilbud

Organisation for sociale tilbud: Beboere udvikler psykoser på grund af coronakrisen

22. okt 2020, 10:30
Der er forskellige sider af socialpædagogers arbejdsmiljø under coronakrisen. Det mener Landsorganisationen for sociale tilbud, der oplever et arbejdsmiljø, der snarere er blevet værre end bedre under coronakrisen.

Coronakrisen har været en stor mundfuld for landets sociale botilbud. Nedlukningen af landet har skabt så mange afledte udfordringer, at det er gået hårdt ud over arbejdsmiljøet for socialpædagogerne.

Sådan lyder det nu fra Landsorganisationen for sociale tilbud, der repræsenterer de ikke-offentlige tilbud i Danmark.

Her kan man berette om store negative konsekvenser for arbejdsmiljøet som direkte konsekvens af coronakrisen - blandt andet fordi beboere har udviklet psykoser på grund af coronakrisen, hvilket har skabt et øget pres på socialpædagogerne.

Den udmelding kommer, efter at Socialpædagogernes Landsforbund, der repræsenterer de offentlige tilbud i Danmark, omvendt kunne fortælle, at arbejdsmiljøet er blevet forbedret under coronakrisen.

Forklaringen er her blandt andet, at coronanedlukningen har skabt mindre stress ude i tilbuddene, fordi der har været mere tid til at udføre kerneopgaver.

Men helt så enkelt kan det ikke siges, mener Landsorganisationen for sociale tilbud.

LÆS OGSÅ: Et lys i mørket: Coronakrisen har forbedret socialpædagogers arbejdsmiljø

- Det er et meget overordnet billede. På nogle områder har det været positivt, ja. Men virkeligheden er, at billedet er mere mangfoldigt, end det skitseres i forbindelse med Socialpædagogernes Landsforbunds positive udmelding, siger Laust Westtoft, der er politisk- og strategisk chef ved Landsorganisationen for sociale tilbud.

Forskellige lejre

Ifølge ham skal man først og fremmest forstå, at de to organisationer har rod i to forskellige lejre. Mens Socialpædagogernes Landsforbund repræsenterer de offentlige tilbud i Danmark, repræsenterer Landsorganisationen for sociale tilbud nemlig de ikke-offentlige tilbud. Og her er virkeligheden altså en anden.

- Socialpædagogernes Landsforbunds udgangspunkt er det brede normativ ude i kommunernes tilbud, mens de tilbud, som vi repræsenterer, det er nogle af det højst specialiserede tilbud i landet. Det er tilbud, som har borgere, der ikke passer ind i et kommunalt institutionsbillede, siger han.

Derfor står de ikke-offentlige tilbud også ofte over for nogle andre udfordringer end de offentlige tilbud, påpeger han.

Det er blandt andet udfordringer, hvor socialpædagoger nærmest har været 'spærret inde' med deres borgere - som en leder fra et bosted beretter om til A4 Arbejdsliv - fordi bostedets borgere ikke har kunnet kommet hjem til deres forældre, og fordi specialskolerne ikke har villet tage dem. Derfor har socialpædagogerne måttet arbejde alle weekender.

Hvor de kommunale tilbud har fået de udgifter dækket, så har de private tilbud ikke haft nær så nemt ved det.
Laust Westtoft, politisk- og strategisk chef ved Landsorganisationen for sociale tilbud

Den pågældende leder ønsker ikke at stå frem af hensyn til borgerne, men hun forklarer, at arbejdsmiljøet snarere er blevet forværret under coronakrisen. Det billede kan Laust Westtoft sagtens nikke genkendende til.

- Vi kan kun tilslutte os det billede, der bliver tegnet af den her leder. Der hvor specialiseringsgraden bare løfter sig en lille bitte smule ud fra den gængse socialpædagogiske indsats, der må man bare sige, at socialpædagogerne er blevet udfordret væsentlig mere under coronakrisen, siger han.

Hvad er det for udfordringer, man har stået med, som adskiller sig?

- Vi har for eksempel set eksempler på borgere, der under coronakrisen har udviklet psykoser på grund af coronakrisens medfølgende udfordringer. Det er jo borgere, som kræver mere af socialpædagogerne, end tilfældet ofte er i de kommunale tilbud, siger han og fortsætter:

- Så det skaber en ny udfordring, som de her tilbud har måttet stå med, fordi borgeren lige pludselig har udviklet sig ud af den målgruppe, som tilbuddet ellers er til for - simpelthen fordi coronakrisen kom og skabte nogle nye udfordringer, man ikke har kalkuleret med.

Øgede udgifter

I forbindelse med coronakrisen har kommunerne fået ekstra penge til at dække øgede udgifter i forbindelse med corona. For eksempel til ekstra bemanding. Men ifølge lederen, der har kontaktet A4 Arbejdsliv, er de penge ikke blevet udbetalt alle steder, hvilket kan være medårsag til, at coronakrisen er blevet oplevet forskelligt af de kommunale og ikke-kommunale tilbud.

Ifølge Laust Westtoft er forklaringen, at de kommunale tilbud er tættere på kommunekassen, end de ikke-kommunale.

- Den politiske aftale fra Christiansborg er tydelig. Ingen tilbud måtte have forøgede udgifter i forbindelse med corona. Men det har mange haft. Hvor de kommunale tilbud har fået udgifterne dækket, så har de private tilbud ikke haft nær så nemt ved det qua, at de er private og ikke en del af kommunekassen, siger han.

LÆS OGSÅ: Efter fyring af tillidsmand: Fagforeninger overvejer at trække støtten til ZOO

Han slår dog fast, at det psykiske arbejdsmiljø er en stor dagsorden, som de to organisationer er fælles om at arbejde på. Det er et vigtigt arbejde, mener han.

- I forvejen bliver socialpædagoger støt og roligt mere og mere pressede. Vi ser flere og flere sager om udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Så det skal forbedres.