20200206-152502-6-1920x1079we
De nyeste tal for antallet af indgående viser en stigning som resultat af den rigtige indsats, mener næstformand ved FH, Nanna Højlund. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Gulerødder synes at virke: Stor stigning i antal praktikaftaler

25. jan 2021, 16:30
Det går den rigtige vej for erhvervsuddannelserne, der i slutningen af 2020 kunne sende flere elever afsted på praktikforløb end det forgangne år. Indsatsen har virket, men der er ikke plads til at sove i timen, lyder det.

2020 var hård ved erhvervsuddannelserne og elevernes udsigt til at omsætte læring til praktikpladser på et corona-trængt marked. Det til trods viser de seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at ikke alt er lige skidt.

Antallet af indgåede praktikforløb i november 2020 er steget fra 3.259 aftaler til 3.543 - svarende til 9 procent sammenlignet med samme måned året før. Frasorterer man SOSU-uddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er tallet 14 procent.

LÆS OGSÅ: Praktikaftaler: Løntilskudsordning giver grund til optimisme, men der er lang vej igen

- Det stemmer overens med, hvad vi kunne forvente. Det er meget glædeligt, for det er enormt svært at spå om, hvad der virker. Der må man bare sige, at vores indsats har virket, siger Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Ifølge hende skal forklaringen findes i en række aftaler tidligere indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Aftaler, der virker som en indsprøjtning til erhvervsuddannelserne, fordi virksomhederne har fået et større incitament til at tage lærlinge ind.

Et voldsomt dyk

Det har været nødvendigt. Går man tilbage til maj måned, så billedet radikalt anderledes ud. Her var den nedslående nyhed, at antallet af indgåede praktikforløb var faldet med hele 29 procent.

Vi får brug for hver og én af dem, vi uddanner. Det skal virksomhederne også huske på. Glemmer de det, bliver det svært på længere sigt - også for dem
Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Et voldsomt dyk, der pressede erhvervsuddannelserne ud i et styrtløb mod løsninger. Samme måned indgik regeringen og arbejdsmarkedet parter derfor den trepartsaftale, Nanna Højlund refererer til. Den skaber en tilskudsordning, hvor virksomhederne får dækket en stor del af omkostningerne ved at have lærlinge.

Det har givet pote, men rejser også bekymringer, mener næstformanden.

- Nu har vi lavet en aftale, som skal sikre, at virksomhederne tager ansvar fremadrettet. Så det spændende er nu, hvordan det kommer til at se ud i år, siger hun.

Den forventning deler hun med Jannik Bay, der er uddannelses- og integrationschef ved Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge ham er der indikationer på, at virksomhederne tager ansvaret på sig.

- På trods af, at mange virksomheder har det økonomisk meget svært lige nu, og at det er svært for mange af dem at prioritere elever, så er der alligevel mange virksomheder, der vægter lærlingeindsatsen højt og tænker langsigtet, siger han.

Milliardaftale

I november 2020 trådte en anden trepartsaftale i kraft. Fra 2021 afsættes 500 millioner kroner årligt til at sikre flere faglærte og få frafaldet på erhvervsuddannelserne mindsket.

Den aftale har Jannik Bay store forventninger til, fordi aftalen skal afhjælpe et presserende problem.

- Jeg håber, at aftalen giver anledning til, at flere unge vælger den her vej. Men også at flere virksomheder og skoler møder hinanden ude i marken. Der er stadig for mange virksomheder, der ikke kan finde elever og omvendt, siger han.

Nanna Højlund deler forventningens glæde, fordi aftalen - i modsætning til mange corona-plastre - kommer uden udløbsdato. Og det forpligter ikke kun politikere og arbejdmarkeds parter, slår hun fast.

- Vi behøver ikke tænke det ind i en begrænset periode, men kan arbejde fremad, fordi det er en slags evighedsaftale. Det er vigtigt, fordi vi generelt er meget optagede af nu og her, hvor det faktisk er vigtigt at hæve blikket og se fremad, siger hun og tilføjer:

- Vi får brug for hver og én af dem, vi uddanner. Det skal virksomhederne også huske på. Glemmer de det, bliver det svært på længere sigt - også for dem.

Store brancheforskelle

Blandt tallende gemmer der sig dog også en anden udfordring.

Der er stadig store brancheforskelle. Hvor bygge- og installationsbrancen tager stor del i den positive fremgang, så ser det fortsat mindre godt ud for metalbranchen, der stadig kæmper med at få vendt udviklingen.

I de første 11 måneder af 2020 har der således været et fald af indgåede uddannelsesaftaler hos både smede, industriteknikere og skibsmontører.

LÆS OGSÅ: Ny trepartsaftale: 500 millioner til flere praktikpladser

Det er et genstridigt problem, forklarer Jannik Bay. Han mener ikke, det er udtryk for en for bredspektret indsats i trepartsaftalerne.

- Det handler om, at vi står i den her krise, som rammer brancherne meget forskelligt. Nogle markeder er bare sværere end andre – for eksempel har restauranter været lukket helt ned i lange perioder - så det handler ikke bare om, at indsatsen ikke er målrettet nok, siger han.

I en skriftlig kommentar til tallene skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

- Det er gode nyheder, at der bliver skabt så mange nye lærepladser. Det betyder, at de initiativer, der er aftalt med arbejdsmarkedets parter, virker efter hensigten. Både arbejdsgivere og arbejdstagere har med de seneste aftaler taget et stort ansvar. Når det er sagt, har COVID-19 og de seneste nedlukninger af mange erhverv skabt udfordringer, også for eleverne på erhvervsuddannelserne. Det har vi fortsat stort fokus på, så vi sikrer, at vi ikke kommer til at stå og mangle kvalificeret arbejdskraft, når samfundet åbner igen, skriver børne- og undervisningsministeren.