Oprah: Obamas tale har allerede forandret mit liv

29. aug 2008
McCain er hård i sin kritik af Obamas tale ved konventet, mens demokraterne elsker deres præsidentkandidat.

Det sagde de om talen:

»Når fyrværkeriet er ovre og ordene er slut, så står følgende tilbage: Senator Barack Obama har ingen erfaring med bredt samarbejde, han er stadig imod, at vi henter olie i havet, han stemte for at hæve skatten for alle, der tjener mere end 214.000 kroner – og han stemte imod penge til amerikanske tropper i krig. Dette står tilbage: Barack Obama er stadig ikke klar til at være præsident«

John McCain, gennem sin talsmand Tucker Bounds.

»Jeg græd mine øjenvipper af, det er derfor, at jeg ser sådan her ud... Jeg var på Google i morgens, og så Martin Luther Kings tale om det amerikanske løfte for 45 år siden. Og i aften føler jeg, at det løfte er blevet indfriet. Det er det stærkeste, jeg nogensinde har oplevet... Han er ikke bare en kandidat for afro-amerika. Han er en kandidat for amerikanere. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.«

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Oprah Winfrey, studievært, der har støttet Obama i mere end et år.

»Den har allerede forandret mit liv«

Kanye West, musiker.

»Det var en af de mest kraftfulde taler, jeg nogensinde har hørt. Der var så mange vigtige ting, der blev sagt her i aftes. Og kernen var, at vi skal være medmenneskelige. Og i dét ligger vores stolthed. I hver eneste én af os. Og tilsammen kan vi forme vores skæbne. Og vores skæbne kan være smuk«

Forrest Whitaker, skuespiller

»Jeg så Barack Obamas tale i aften, som et politisk mesterværk... Det var på mange måder mere en symfoni end en tale. Jeg fornemmede også, at vi i aften så en Obama, der er ved blive en ny, mere moden leder – stærkere, hårdere og mere bestemt end vi så ham for bare et par uger siden. Det er stadig usikkert, om Obama vinder til november, men hvis han gør, så tror jeg, at vi vil kigge tilbage og sige, at dette var et vigtigt øjeblik«

David Gergen, tidligere rådgiver for flere demokratiske præsidenter.

»Senator Barack Obama løfter er svindel, og i stedet for at genskabe troen på politikere – som han ellers har lovet – så gør det bare politik mere kynisk. Afstanden mellem senator Barack Obama og realiteterne i amerikanske politik er vist ved at blive lidt for store«

Gerard Baker, analytiker på avisen The Times

faktaboks

Barack Obama

47 år, senator fra staten Illinois, uddannet advokat.

Født på Hawaii – hans far var fra Kenya og hans mor fra Kansas.

Den første sorte chefredaktør for det anerkendte tidsskrift Harvard Law Review.

Har aldrig aftjent sin værnepligt.

Har undervist i den amerikanske forfatning i 12 år.

Gift med advokat Michelle Obama og har to piger, Malia og Sasha.

Blev i går officielt udpeget som Demokraternes præsidentkandidat ved valget den 4. november – og holdt, hvad der er kaldt »hans livs vigtigste tale«.