Arne hyldes under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag den 14. september 2019. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forstå kampen for ret til tidlig tilbagetrækning

18. aug, 06:00
Tirsdag kommer regeringen med udspillet til den længe ventede ret til tidlig tilbagetrækning. Her er op og ned i kampen for Arne og de andre nedslidte.

Siden folketingsvalget i 2019 har det været diskuteret, hvornår det bliver 'Arnes' tur.

Og det handler ikke bare om en hvilken som helst tur, men om retten til at gå tidligere på pension, når man er nedslidt efter år på et opslidende arbejdsmarked.

Derfor er det også blevet et hedt emne, og på mange måder efterhånden et af de mest ventede udspil i dansk politik.

Da Socialdemokratiet tilbage i januar sidste år præsenterede ideen om 'Arnes tur', var det med syv overordnede principper for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Siden er tiden gået, og mange har - med kritik til følge - ventet på den nye 'ret', som skal gøre livet lettere for de mange danskere, der er nedslidte af et langt liv på arbejdsmarkedet.

Og tirsdag sker det så. Regeringen kommer med udspillet, som bliver præsenteret under navnet 'Ny ret til tidlig pension - værdig tilbagetrækning for alle'.

Herunder kan du blive klogere på, hvad der er op og ned i kampen for 'Arnes tur'.

Oprindelig lød det i udspillet, at alle - nedslidte og ikke-nedslidte - skal have ret til folkepension efter 40 år eller mere på arbejdsmarkedet. Såfremt man ikke lever op til en række oblektive kriterier, men alligevel er nedslidt, skal man have mulighed for at blive visiteret til tidlig folkepension.

De planer er en bombe under dansk økonomi, lød det dengang fra arbejdsmarkeds parter, som kaldte udspillet for uansvarligt. Enkelte parter ønskede omvendt at hæve pensionsaldersen.

Fra fagforeningernes side var snakken en ganske anden. Her lød det blandt andet fra 3F, at forslaget var ganske fornuftigt - ikke mindst fordi op mod 80 procent af deres medlemmer så ud til at ville blive berørt af forslaget.

Det stikker ind i en historisk snak under hele diskussionen om ret til tidlig tilbagetrækning. Lars Løkke tog et historisk opgør med efterlønnen i begyndelsen af 2011. Indtil da havde ingen turde røre efterlønnen, efter Poul Nyrup Rassmussen forud for valget i 1998 lovede, at efterlønnen ville bestå, og efter valget så sig nødsaget til at ændre efterlønsordningen. Et holdningsskifte der, ifølge flere eksperter, var med til, at Nyrup led valgnederlaget i 2001. Da Lars Løkke tabte valget til Helle Thorning-Schmidt i 2011, skrev hun et regeringsgrundlag med de radikale, der videreførte den aftale om afskaffelse af efterlønnen, man havde indgået med de blå partier inden valget.

Den nuværende ledelse af Socialdemokratiet har flere gange fastslået, at man mener, at afskaffelsen af efterlønnen efterlod en masse mennesker, som var nedslidte, i et ingenmandsland. Derfor har det været et stort ønske fra regeringens side at rette op på den fejl, som man mener, blev begået overfor en vigtig vælgergruppe.

Men seniorpensionen burde række, mener de blå partier sammen med de radikale, som hele tiden har henvist til den seniorpension, som blev vedtaget i 2019, som skulle løse problemet.

Men regeringen vil alligevel gå længere, fordi langt de fleste, der får tildelt den nuværende seniorpension, ikke kommer fra arbejdsmarkedet. Argumentet fra regeringen lyder, at der er forskel på at have en mulighed for at få tildelt pension og have en decideret rettighed til tidlig tilbagetrækning, hvis man er nedslidt.